Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franciskanerordenen - Francis Trollope - Franck, César Auguste - Franck, 1) Melchior, 2) Johann Wolfgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spaltedes atter i forsk. Partier, idet nogle vilde
have en endnu strengere Observans
(Kapucinerordenen, Juan de la Puebla’s og Juan de
Guadelupe’s Kongregation samt Peter fra
Alcantaras i Spanien og Portugal, Riformati i
Italien og Rekollekterne i Frankrig og Kanada). I
15. Aarh. var F. i de fleste Lande blevet
reformeret efter den strenge Observans. I Prov.
Dacia (Danmark, Norge og Sverige), hvortil F.
kom 1232, var Dronningerne især virksomme
herfor — og de ydede en virkningsfuld
Modstand mod Reformationen, hvorfor de blev
skamskændte af den sejrende Protestantisme.
Til Trods for F.’s indbyrdes Kampe fik de en
ganske overordentlig Indflydelse; 42 Aar efter
Stifterens Død havde de 2000 Klostre med
200000 Munke, delte i 23 Prov. Det religiøse og
sædelige Forfald smittede ogsaa F. i Tiden før
Reformationen, men 14. og 15. Aarh.’s
betydeligste Bodsprædikanter udgik fra dem. De laa i
en stadig Krig med Sognegejstligheden, fra
hvem det pavelige Kancelli modtog saa hyppige
Klager over F.’s Indgreb i deres Rettigheder,
at det havde en bestemt Formel til Afgørelse
af Klagerne, og Afgørelsen faldt næsten altid
ud til Fordel for F. De stod endvidere paa en
spændt Fod med Dominikanerne, der som
Tiggermunke gik dem i Næringen, og i den
skolastiske Videnskab stod de i to Lejre: F. var
Skotister, Dominikanerne var Thomister. Bl. F.
er Lærde som Alexander fra Hales,
Bonaventura, Dons Scotus, Roger Baco, Nikolaus af
Lyra, Occam. Den ydre Mission staar i stor
Gæld til F. (Litt.: M. Heimbucher, »Die
Orden und Kongregationen der kath. Kirche«
[I—III, 2. Udg. Paderborn 1907]; F. Ehrle’s
Undersøgelser i »Archiv für Kultur- u.
Kirchengeschichte des Mittelalters«, I—IV; K.
Müller, »Die Anfänge des Minoritenordens«
[Freiburg i B. 1885]; H. Holzapfel, »Handbuch
der Geschichte des Franciskanerordens«
[Freiburg i B. 1909]; V. Kybal, »Die Ordensreglen
des heil. Franz von Assisi und die
ursprüngliche Verfassung des Minoritenordens« [Leipzig
1915]; P. M. Chardin, Les Missions
franciscaines en Chine [Paris 1915]).
L. M.
Francis Trollope [↱fra.nsis-↱trå£əp], se
Féval.
Franck [frã.k], César Auguste,
belg.-fr. Komponist, f. 10. Decbr 1822 i Liège, d. i
Paris 8. Novbr 1890. Da F. var 15 Aar gl,
flyttede han med sine Forældre til Paris og
fortsatte sine alt begyndte Musikstudier ved
Paris-Konservatoriet, hvor Zimmermann,
Leborne og Benoist var hans vigtigste Lærere.
Studietiden indbragte ham forsk.
Prisbelønninger, men til den bekendte Prix de Rome
konkurrerede F. ikke, derimod slog han sig ned i
Paris som Professeur de Piano. 1859 blev F.
Organist ved Kirken St Clotilde og gav i denne
Egenskab jævnlig Orgelkoncerter; 1872 blev han
Benoist’s Efterfølger som Lærer i Orgelspil ved
Konservatoriet. F. levede i øvrigt et meget
tilbagetrukkent Liv, mest optaget af at undervise
og af at komponere. Hans elskværdige, meget
udprægede Personlighed var lige saa beundret
af hans Elever som hans Kunst — for det store
Publikum var F. og hans Musik, der i
Modsætning til fr. Komponisters Skik hovedsagelig
vendte sig fra Operaen til
Instrumentalmusikken, i lange Tider ganske ukendt. Først paa sine
gl. Dage og maaske mest efter sin Død har F.
faaet Navn som
en af de
ypperste moderne fr.
Komponister
og har dannet
Skole ud over
hans talrige
personlige
Elever (bl. hvilke
Vincent d’Indy,
Duparc,
Coquard, Augusta
Holmés o. fl.).
F.’s Værker er
ikke talrige:
Oratoriet Ruth,
der ved
første
Fremførelse (1846)
faldt igennem,
medens det ved Genoptagelsen 1871 vakte stor
Opsigt og lagde Grunden til F.’s Berømmelse,
endvidere: Les djins, Fantasi for Klaver med
Orkester (1881), Variations symphoniques
for Klaver med Orkester (1883), Prélude,
Choral et Fugue og Prélude, Air et Final,
begge for Klaver, en Klaverkvintet (1880) og
Strygekvartet (1888), Sonate for Violin og
Klaver (1886), de symfoniske Digtninge Le
chasseur maudit og Les Eolides samt Oratorierne
Redemption (1872), Les Béatitudes (1879, Tekst
efter Bjergprædikenen), Rebecca og Operaerne
Hulda (1885, efter Bjørnstjerne Bjørnson’s
Skuespil), først fremført 1895 i Monte Carlo,
hvor den vakte stor Opsigt, og Ghiselle.
Endelig har F. skrevet en Symfoni (1889)
og en anselig Række Orgel- og
Kirkekompositioner. I sine sidste Aar var F. omtrent
blind; et Ulykkestilfælde, der af den Grund
overgik ham, voldte hans Død. F.’s Musik er
præget af en saa karakterfuld Skønhed,
af en saa original Personlighed, at den
efterhaanden maatte vinde Fremgang. Paa
en betydningsfuld Maade synes F. gennem, sin
belg. Afstamning at forene germanske og
romanske Egenskaber: han er i sine bedste
Værker dybsindig, kundskabsrig og følelsesfuld.
Paavirkning af Seb. Bach og en vis Hang til
Mysticisme er kendelig, men samtidig er F. klar,
overlegen og koncis, ja han kan aabenbare en
helt indsmigrende Elegance og Ynde. Saavel
melodisk som (ikke mindst) harmonisk og
kontrapunktisk frembyder F.’s Musik den største
Interesse; og overalt møder man i den den
fine Kunstner og det sjælfulde Menneske. Ogsaa
i Norden er talrige af F.’s Arbejder
efterhaanden blevet opførte og har ogsaa der øvet ikke
ringe Indflydelse. (Biografier af Baldensperger
[1901] og V. d’Indy [1906]).
W. B.
 |
| C. A. Franck |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
