Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolonierne 3 Ærkebispedømmer. Der er 5 kat.
Fakulteter. Protestanternes Antal er vistnok c.
700000. 1902 var der i alt 634 reformerte
Præster og 62 lutherske. Den reformerte Kirke er
inddelt i 101 Konsistorialdistrikter.
Lutheranerne har en Generalsynode og 6 Konsistorier. Der
er et teol. Fakultet for Reformerte og
Lutheranere i Paris og et for Reformerte i
Montauban. Jødernes Antal opgives til c. 100000. De
har en Centralledelse med 4 Underafdelinger.
Baade fra kat. og fra protestantisk Side virkes
der meget for Hedningemissionen.
Protestanterne virker ogsaa for Indre Mission og for
Bibelsagen. Det fr. protestantiske Bibelselskab
udbredte 1915 c. 85000 Ekspl. af den hellige Skrift,
deraf over 50000 til fr. og belg. Soldater.
A. Th. J.
Indtil Beg. af 13. Aarh. var al Undervisning
udelukkende Kirkens Sag og udøvedes gennem
Dom- og Klosterskoler af de gejstlige Ordener;
men ved Oprettelsen af Univ. i Paris (1213) og
det stedse voksende Kongevælde under Filip
August og hans Efterfølgere ændredes dette
Forhold, idet Kirken maatte kæmpe med disse
Magter om Eneherredømmet. Det var især
Univ., der modsatte sig de gejstlige Ordeners
Indflydelse, og for at faa Magten over dem
maatte det ofte søge Kongernes Hjælp.
Efterhaanden blev det saa Staten, der tog Tøjlerne,
og fra 16. Aarh. øvede Parlamentet den største
Indflydelse paa Undervisningsvæsenet, idet
Ministeriet 1598 maatte erklære, at Omsorgen for
Opdragelse og Undervisning var Regeringens og
Kongens Sag. Herefter er det Staten og Kirken,
der strides om Hovedindflydelsen. Udadtil fik
Staten Magten, men indadtil var det Kirken,
der øvede sin mægtige Indflydelse paa
Udviklingen. Skolens Gerning blev mere den at
undertrykke Kætterier end at arbejde for
Folkeoplysning. — Det blev den store Revolutions
Mænds Opgave at gøre de første Skridt hen
imod en virkelig Folkedannelse gennem et
ordnet Skolevæsen. 1792 blev de gejstlige Ordener
ophævede, og ved L. af 17. Novbr 1794 blev det
fastslaaet, at det var Samfundets Pligt at sørge
for den alm. Oplysning og gøre Undervisningen
tilgængelig for alle. Denne skulde meddeles
Smaabørn af begge Køn af Lærerinder, og de
større Børn af Lærere. Antallet af Lærerkræfter
skulde være een Lærer og een Lærerinde for
hver 10000 Indb. Holdt Forældrene deres Børn
borte fra Skolen, skulde de straffes med
Pengebøder og eventuelt Berøvelse af de borgerlige
Rettigheder. Lønnen var for Lærerne 1200 frc.
og for Lærerinderne 1000 frc.
Undervisningsfagene skulde være: Læsning, Skrivning,
Regning, Morallære, Naturkundskab og
Nationaløkonomi samt for Drengene alene Gymnastik og
Sløjd (med Besøg i Fabrikker o. l. St.) og for
Pigerne kvindeligt Haandarbejde. — I den
efter Revolutionen flg. Gæringstid savnedes ikke
alene den fornødne Ro til Undervisningslovenes
Udvikling, men ogsaa de fornødne Lærere. Dog
Retningslinierne var udstukket, og det 19. Aarh.
fulgte dem. I Beg. nødte Pengemangel Staten
til at overlade Undervisningen til Kommunerne,
hvilket var det samme som at overlade den til
Kirkens Mænd. — Restaurationsperioden holdt
Folket i Uvidenhed; og om end Juliregeringen,
navnlig gennem Guizot’s L. af 28. Juni 1833,
gjorde kraftige og frugtbare Anstrengelser for
at hæve Folkeoplysningen, var dog 1840 c. 15 %
af Kommunerne uden Skoler. — Det var
forbeholdt den 3. Republik at bringe det samlede
Undervisningsvæsen paa den Højde, hvor det
nu befinder sig. Beg. gjordes ved Jules Simon’s
Forslag om obligatorisk Undervisning, og Paul
Bert lagde et energisk Arbejde ind i at
fremkalde en alm. Forbedring af Skolevæsenet; men
det blev Jules Ferry, der 1878—82 førte
Udviklingen fremad med Kæmpeskridt. 1. Juni 1878
vedtoges Bardoux’s Lov om at bevilge
Kommunerne Midler til Opførelse af Skolebygninger,
hvorved den værste Hindring for Skoletvangens
Gennemførelse vilde blive afhjulpet. En særlig
»Skolehus-Kasse« (caisse pour la Construction
des écoles) blev stiftet. I de 7 Aar 1878—1885
opførte denne 16000 Skolebygninger samt
reparerede og monterede 3000. Den fordelte som
midlertidigt Laan til Kommunerne 178 Mill. frc.
og forstrakte dem yderligere med 190 Mill.
Departementerne ydede til Normalskolerne og til
fattige Kommuner 13 Mill., medens mere
velhavende Kommuner til samme Formaal gav 95
Mill. Landet anvendte saaledes i nogle faa Aar
475 Mill. frc. til Skolebygninger. Iflg. L. af 9.
Aug. 1879 blev det paalagt hvert Dept at opføre
og opretholde eet Lærer- og eet
Lærerindeseminarium (école normale, s. d.). Lov af 16.
Juni 1881 bød, at alle Lærere skulde have
Eksamensbevis (titre de capacité) fra en
Normalskole, hvorved Retten til at undervise fratoges
de Gejstlige. 1877 underviste 41712
Ordensbrødre; 1897 var dette Tal formindsket til c.
8000. 28. Marts 1882 kom Lov om obligatorisk
Folkeskoleundervisning og om Undervisningens
Sekularisering; 16. Juni 1884 Lov om gratis
Undervisning i de offentlige Folkeskoler og endelig
30. Oktbr 1886 Lov om
Folkeskoleundervisningens alm. Organisation og om ikke-gejstligt
Lærerpersonale. — Det var saaledes ikke alene
Opgaven at skabe et bedre Skolevæsen, men
ogsaa ganske at løsrive dette fra Kirken. Denne
Kamp med Kirken fortsattes i en Aarrække.
Waldeck-Rousseau satte 1899 Kampen mod
Kongregationerne paa sit Program; men det var
især Combes, der fra 1902 førte en hensynsløs
Kamp mod den kat. Kirke. Fl. Tusinde
Privatskoler (Kongregationsskoler) med over 1 1/2 Mill.
Elever blev ophævede, og Ordensbrødrene maatte
forlade Landet ell. gaa over i verdslige
Stillinger. Ved L. af 9. Decbr 1905 blev Stat og
Kirke fuldstændig skilte, Kirkernes Gods
konfiskeredes, og alle gejstlige Skoler blev lukkede.
I Spidsen for det samlede fr.
Undervisningsvæsen, der under Navn af Université de la
France hviler paa Napoleon’s Anrd. af 17. Marts
1808 og de talrige senere Love, staar
Undervisningsministeren. Ved Ministerens Side staar
1) Retskommissionen i alle Retsspørgsmaal, 2)
den konsultative Kommission, bestaaende af
Generalinspektørerne og en Generalinspektrice,
Direktøren for det pædagogiske Museum,
Forstanderne for Lærer- og Lærerindeseminarierne
i Paris og en af Paris’ Skoleinspektører; de
afgiver Betænkning i saadanne Sager, der bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
