Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
barok Retning, som det bl. a. saas paa
Verdensudstillingen 1900, men i det hele og store
har fr. Arkitektur ikke forladt de hist. givne
Baner, og F. har kun i ringe Grad deltaget i
de seneste Aartiers Forsøg paa at skabe en
Nutidsstil. Det synes, som om Nationens
akademiske Bygningskultur har for dybe Rødder
til at lade sig paavirke af disse
Modestrømninger. (Litt.: Smlg. Bygningskunst, S.
328—345. Ny Oversigter findes i Michel, Histoire
de l’Art og i Burger, »Handbuch der
Kunstwissenschaft«).
C. A. J.
Billedkunst. F.’s Kunst hviler paa den
rom., der i det sydlige F. havde slaaet dybe
Rødder og her længe holdt sig med
Overleveringens Magt; selve den galliske Races Smag og
Formsans træder tidlig betegnende frem i de
bevarede Vaabens Form og Udsmykning og i
den, selvfølgelig stærkt famlende, Maade,
hvorpaa man efterlignede Antikkens Liniesprog. I
Modsætning til den skarpe Brydning mellem
hedensk Kultus og Kristentro, der mod Ø.
syntes at skulle kvæle Kunstens Udvikling, træder
her i V. under Karl den Store’s civilisatoriske
Regimente en billedvenlig Retning frem: nec
frangimus, nec adoramus havde Karl selv sagt
om Billederne, og i denne Ytring (»vi vil ikke
ødelægge dem, men heller ikke tilbede dem«)
laa et godt Program for Kunstens sunde Vækst;
omkr. Klostrene og Bispesæderne i Cambrai,
Orléans, Denis etc. voksede Kunstindustrien op
(Elfenbensskæreriet, Guldsmedekunsten i Denis
etc.), og fra Miniaturernes solide Pragt, hvor de
galloromanske Elementer faar en Tilsætning af
byzantinsk Kunst, spirer Malerkunsten frem:
Godesscalc’s »Evangeliarium« (781, Louvre); en
Figur som Evangelisten i St-Médard-Evangel.
fra Soissons giver Løfter om det dekorative
Monumentalmaleri; under Karollngerne
fortsættes Miniaturernes Række, om de end taber
noget i kunstnerisk Kraft. Under den
romanske Periode breder Maleriet sig over
Kirkernes Indre; af Datidens Kirkemalerier, fra 11.
og 12. Aarh., er imidlertid kun lidet bevaret;
en udmærket Prøve leverer St Savin i Poitou
med dens vel raat udførte, men storladent og
rolig dekorativt virkende Kunst; Farvesansen
tilfredsstilles yderligere gennem
Guldsmedekunsten, Emailmaleriet, der tidlig dukker op i
Limoges, Kunstvævningen (Bayeux-Tapetet) og
Glasmaleriet. Det specifikt fr., der kommer til
Orde i den fine Udførelse og den harmoniske
Ligevægt, træder særlig frem i Skulpturen, der
nu faar Raaderum som dekorativ Fladekunst
paa Kirkernes Portaler og Facader; i Syden
med de antikke Traditioner trives den især som
plastisk Udsmykning af Tympaner (Moissac)
og Søjlekapitæler (St Sernin i Toulouse), paa
Portalerne (St Trophime i Arles etc.);
interessante Arbejder findes ligeledes i Vézelay;
Cluny-Klostret vækker Kunstinitiativet i Bourgogne.
Paa Katedralerne i Bourges, Chartres, Le
Mans samt i Corbeil træder os i Møde
de langstrakte, søjleagtig stive, arkaisk
holdte Skikkelser, der med Klædebonnets
parallelle Folder (som Søjlekannelurer)
virker stilfuldt dekorativt og viser os
Billedhuggerkunsten som Arkitekturens villige
Tjenerinde; det allerede her frembrydende
Naturstudium indleder den ny Tid, Gotikkens.
M. H. t. got. Skulptur er F. det klassiske Land.
Omtr. Aar 1200 foregaar denne Stilforandring,
der først gør Kunsten ret national; i det
dekorative, i Udsmykningen af Kirkernes
ornamentale Led, viser den sig i den rige Anvendelse af
nationale Planteformer (Arumplanten afløser
Akanthus’en, i Reims-Kirken har man talt 30
forskellige Planter); Dyreornamentikken, som i 13.
Aarh. endnu spiller en underordnet Rolle,
kommer i de flg. mere og mere frem og slaar over
i et stærkt fantastisk Element; ogsaa i
Menneskeskildringen fremtræder den som et Brud med
de stivnede Skemaer, Menneskefiguren faar
mere Liv, præges af større Subjektivitet, i St. f.
Holdningen lige op og ned træder, især i 14.
Aarh., den bugtede Linie, den svungne Bue, et
Udtryk for de Følelsessvingninger, der indefra
gennembæver Mennesket og ogsaa giver
Ansigtet dets lysende Præg, dets søde Smil; i
Fremstillingen af det nøgne vover Kunsten sig endnu
ikke langt ud, den begrænser sig her til Emner
som Kristus paa Korset med Røverne, Adam og
Eva, de opstandne døde ell. anbringer, saa
karakteristisk, den nøgne Kvinde mellem
monstrøse Uhyrer og andre dæmoniske Væsener. I
denne Periode, med Enhedsmærke i
Mennesketypen, i den fine Harmoni mellem Skulpturen og
Bygningskunsten etc., kan der paapeges forsk.
Skulpturskoler, hvis udøvende Kunstnere nu
mere er verdslige Borgere end Kirkens Mænd:
i Champagne, i Picardie (stærkt arkitektonisk
Retning), Bourgogne (meget detaillerende) og
Isle-de-France; fortræffelige Figurer findes paa
Katedralen i Senlis, endvidere paa
Domkirkerne (paa fl. af dem formelig i Tusindvis:
Chartres og Reims): i Paris (første Halvdel af 13.
Aarh.: Porte de la vierge, »Sædemanden« etc.;
senere: sydlige Transept, Porte St Marcel med
den ypperlige dram. Fremstilling af Stefanus’
Stening), Reims (den velsignende Frelser; de
siddende Helgenfigurer i Tympanet, Relieffet
med Klædehandlerne), Bourges
(Dommedagsfremstillingen her viser hen imod en senere,
mere naturalistisk Kunst), Chartres
(Korsarmene) og Amiens (Kristus, St Firmin etc.);
Polykromi spiller en stor Rolle. Denne rige,
følelsesfine, ungdomsfriske Kunst kulminerer i 13.
Aarh., særlig under Ludvig den Hellige; i Beg.
af Aarh. en Retning, hvor Storhed, Majestæt,
ren Følelse er de herskende Træk, som i Porte
de la vierge; i Slutn. en mere dram. bevæget,
graciøs Kunst, som i Porte St Marcel; den har
maaske, særlig i sin sidste Ytringsform, sat
Blomst ogsaa uden for Landets Grænser, i 14.
Aarh.’s florentinske Renaissancekunst. Maleriet
havde efter den raadende Bygningsstils Natur
ikke gode Vækstbetingelser i denne Periode
(Rester hist og her, i Cahors m. fl.), dets
Omraader indsnævredes til Fordel for Glasmaleriet
(f. Eks. i St Chapelle i Paris), der nu,
fornemmelig i 13. Aarh., fik en glimrende Tid (St
Denis m. v.). I Miniaturerne,
Manuskripternes Udsmykning, faar Penselen sit bedste
Virkefelt; der træder tidlig en naturiagttagende
Stræben op, saaledes under Karl V’s for Kunst
og Videnskab saa betydningsfulde Regering og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
