Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medførte nogen indgribende Reform just i den
franske Opera, tværtimod, han sluttede sig
fuldkomment til det her alt bestaaende — hans
berømte Forord til »Alceste«, hvor han taler
for den dram. Sandheds Ret i Operaen, falder
jo ganske sammen med Principperne for den
Lully-Rameau’ske Opera. Men Gluck’s Bet.
ligger i, at han med sit Geni bragte disse
Principper til at trænge den ital. Operas Koncertmusik
tilbage og skaffede dem Tilslutning fra hele
Verden. Gluck og F. trængte dengang til
hinanden, og de fandt hinanden. Paa de nærmest
flg. Komponister satte den Gluck’ske Opera dybe
Spor. Cherubini og Spontini var begge
Italienere, men lærte hurtig at tale det fr.
Operasprog, ligesom senere paa sin Maade deres
geniale Landsmand Rossini (i »Wilhelm
Tell«). Kun ved Tyskeren Jacob
Meyerbeer’s i sin Tid epokegørende Operaer og hans
Efterfølgere (Halévy o. a.) var der en Tid
veget af fra de ofte nævnte dram. Principper
til Fordel for ydre Effekt og Sensation. Den
nyere fr. Opera er repræsenteret fornemmelig
ved de to højtbegavede Talenter Ch. Gounod
og Georges Bizet, fremdeles ved den
frugtbare, solide Ambroise Thomas, ved
Saint-Saëns og Massenet, ved Ernest
Reyer, Th. Dubois, Victorin
Joncières, Paladilhe, Salvayre og en
Mængde yngre, som i det flg. nærmere skal
nævnes. Trods megen Stilulighed og al
moderne Eklekticisme ejer denne Skole dog den
samme sunde Sans og det samme Grundsyn paa
Dramatik, som fra de tidligste Dage har været
dens bedste Egenskab. At det Wagner’ske
Musikdrama som før nævnt fandt en for saa
mange uventet gunstig Jordbund i F., var derfor
heller ikke saa besynderligt. Her var jo netop,
ligesom i Gluck’s Dage, Jordbunden beredt for
Operaens absolutte Krav til dram. Sandhed.
Den fr. Sangerskole har i 19. Aarh. haft
glimrende Repræsentanter i Navne som
Nourrit, Duprez, Roger, Faure, Madame
Viardot og Madame Carvalho.
Indtil vor Tidsalder har Operaen domineret
i det fr. Musikliv, i saa høj Grad, at der kun
har været liden Plads tilovers for andre af
Musikkens Former. I 18. Aarh. var det kun ganske
enkelte Komponistnavne uden for Operaen, der
lagde Beslag paa Opmærksomheden, saaledes
den aandfulde Klaverkomponist François
Couperin (17.—18. Aarh.). Og skønt fr.
Instrumentister allerede dengang stod højt i Kurs
og udgjorde en søgt Vare i Udlandet, var det
dog kun enkelte Koncertinstitutioner, navnlig
de 1725 grundede Concerts spirituels i
Tuilerierne, som dyrkede symfonisk Musik. Selv
Paris-Konservatoriets Grundlæggelse 1795 og
den store fr. Violinistskole i Beg. af 19. Aarh.
— Rode, Kreutzer, Baillot, senere
Alard og Violoncellisten Franchomme —
bragte ikke Musikken i nævneværdig Grad ind
i et andet Leje. I Klaverkomponisten Alkan
træffer vi et originalt Talent, i Felicien
David, Onslow, Reber, senere Gouvy og
Lalo en Række agtbare
Instrumentalkomponister. Men det var dog nærmest Udlandet, der
spillede deres Musik.
En enkelt original Personlighed rager højt
op, Hector Berlioz. Man indordner ham
ikke let under nogen Rubrik. Ekscentrisk og
idealt anlagt, udpræget individuel som
Kunstner, er han ikke uden Grund bleven betegnet
som »litterær Komponist«. Hos ham gaar
Begejstringen for Litteraturens og for
Tonekunstens Mesterværker Haand i Haand. Med sin
Sans for det fantastiske og stort formede, ja for
det uhyre med, har han som en af de første
blandt de nyere skabt La musique descriptive
i en Række symfoniske Arbejder, som med
deres rige Kolorit altid forbavser og blænder,
undertiden ogsaa kan tale til vort Hjerte.
Miskendt, saa længe han levede, er han efter sin
Død saa omtr. bleven kanoniseret, ogsaa uden
for Frankrig.
Omslaget i Værdsættelsen af Berlioz hænger
sammen med et tilsvarende Omslag i hele det
moderne Musikliv i F. Sansen for symfonisk
Musik har taget et mærkeligt Opsving navnlig
siden 1870, det Aar, da F. lærte at være mindre
eksklusivt og at lære af andre. En
betydningsfuld Forgænger har den unge fr. Skole foruden
i Berlioz haft i Belgieren César Franck,
hvis geniale Værker dog først i vore Dage,
altsaa efter Komponistens Død, er trængte
igennem. De i sin Tid af Habenek dirigerede
mønster værdige Konservatoriums-Koncerter i
Paris maa i denne Forbindelse ikke glemmes,
heller ikke Pasdeloup, Colonne og
Lamoureux’s Dirigentvirksomhed, skønt deres
Symfonikoncerter naturligvis mere var en Følge
af end en Aarsag til Udviklingen.
En Hovedfaktor blev i de seneste Aartier før
Verdenskrigen Richard Wagner’s Musik for de
ledende Kredse i det fr. Musikliv. I stigende
Maal har Impulsen fra Baireuth i dette
Tidsrum gjort sin Indflydelse gældende paa den
anden Side Rhinen, og den fr. Wagnerisme blev
en Kendsgerning, for hvilken man maatte bøje
sig, selv om man endnu ikke fuldt kunde
overskue dens Bet. Komponisterne af den ældre
Generation, saaledes den talentfulde, frugtbare
Saint-Saëns ell. den fr. Musiks daværende
officielle Repræsentant Massenet, var
mindre paavirkede, skønt ogsaa hos dem Sporene
fra Baireuth var kendelige. Ligesaa hos en Del
andre, der under Pres af Tidens Krav havde
indgaaet en Slags Fornuftsforbindelse med
Wagner’ske Ideer, A. Coquard, A. de
Castillon, Pierné, Messager, Augusta
Holmès, P. Lacombe, de la Nux,
S. Rousseau, Ch. Le febvre,
Bourgault-Ducoudray o. m. fl. Desto
tydeligere gjorde Wagnerismen sig gældende hos en Del
af den yngre Skole med Vincent d’Indy i
Spidsen, med G. Fauré og Em. Chabrier,
der ligeledes har skabt sig et Navn i Udlandet,
med G. Charpentier, Bruneau, P. de
Bréville, H. Duparc, Xavier
Leroux, E. Ratez, H. Rabaud o. fl.,
Retningen tilspidsedes indtil det radikalt-revolutionære
med Claude Debussy, Magnard og
Maurice Ravel, o. fl. yngre. — Uden Tvivl
vil ogsaa i disse kunstneriske Bevægelser
Verdenskrigen sætte sine dybe Mærker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
