Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa lidt bekymret herpaa, fik som Erstatning
Savoyen og Nizza, hvis væsentlig fr. Befolkning
med stort Flertal billigede dette (Apr. 1860). —
De fr. Kolonier udvidedes stærkt.
Ny-Kaledonien erobredes, Besiddelserne i Algier og
Senegambien udvidedes; efter en 4-aarig Krig
med Anam erhvervedes 1862 Cochinkina og 1863
Protektoratet over Kambodscha. 1858 sluttedes
en Handelstraktat med Japan, og sammen med
England tvang man 1860 Kina til store
Handelsindrømmelser De Kristne i Syrien
beskyttedes 1860 af fr. Tropper, der dog efter eng.
Ønske blev trukne tilbage 1861.
Ogsaa Napoleon’s Indenrigsstyrelse
var dygtig, ledet af Ministre som Fould, Morny,
Persigny, Rouher og Duruy. Hans Interesser
var ikke knyttede til nogen enkelt Folkeklasse.
Arbejderne behøvede han i sin Politik, og
derfor fik de sociale Reformer en ret omfattende
Karakter. Store offentlige Arbejder udførtes,
Jernbanenettet fik en mægtig Udvidelse; Paris
(Haussmann) o. a. store Byer ombyggedes
delvis, Flodløb reguleredes, sandede
Kyststrækninger opdyrkedes o. s. v. Oprettelsen af Hjælpe-
og Forbrugsforeningei støttedes, Retsplejen blev
fri for de Fattigste, og 1864 tillodes
Arbejderforeninger og Strejker, der 1803 var forbudte
af Napoleon I. Socialismen rejste sig vel
efterhaanden igen efter Nederlaget 1848, og 1864 var
fr. Arbejdere med i London ved Dannelsen af
Internationale, men de optraadte ikke politisk
og opponerede ikke mod Kejseren. — I det hele
fremmedes alle Næringsvejene, og Fremgangen
var stærk. Fr. Virksomhed skyldtes saaledes
Sues-Kanalen 1858—69 (Lesseps). Medens den
lovgivende Forsamling (1849—51) ledet af Thiers
med stort Flertal var gaaet mod Frihandelen,
brød Napoleon ved Handelstraktaten med
England 1860 ganske med det herskende
Beskyttelsessystem, og 1861—65 fulgte lgn. Traktater
med Belgien, Italien, Schweiz, Holland, den
tyske Toldforening o. s. v., hvilket hurtig bragte
fr. Handel et stort Opsving. Endelig fremmedes
Næringslivet ved Credit foncier og Credit
mobilier 1852, og ved Statslaanene vendte man sig
ikke blot til de store Finansmænd, men ogsaa
til de smaa Kapitalister. Et Udtryk for
Fremgangen blev Verdensudstillingerne 1855 og 67.
Men alt dette forsonede dog ikke det
Bourgeoisi, der 1848 havde set Magten glide det af
Hænderne. Ikke blot i Næringslivet vandt
Borgerne i denne Tid en glimrende Fremgang, men
fuldt saa vej i Videnskab, Litt. og Kunst.
Sammen med et kritisk Historie-, Filosofi- og
Litteraturstudium skabtes en realistisk Litt.: det
store Drama afløstes af Skuespil hentede fra det
daglige Liv, og den psykologiske Roman blev
den herskende Litteraturform. Men næsten alle
dette Aandslivs Stormænd stod i Opposition til
Kejserdømmet. Pressen var stadig bundet; ved
Valgene 1857 anvendtes atter Valgtryk i stort
Omfang, og Højdepunktet naaede
Tvangssystemet 1859 efter Orsini’s Attentat, da en
Sikkerhedslov gav Regeringen Ret til at internere
ell. forvise politisk mistænkelige Personer. Og
hertil kom endelig, at der under Bank- og
Aktievæsenets rivende Fremgang opstod en Rk.
Spekulationer, der regnede med Bestikkelser af
Mænd med politisk Indflydelse, og som snart
førte til store Skandaler i den mest fremskudte
politiske og finansielle Verden.
Bet. fik alt dette, da Napoleon’s
Udenrigspolitik begyndte at mislykkes. 1861
intervenerede F. sammen med England og Spanien
i Meksiko, der for to Aar havde suspenderet
alle udenlandske Fordringer; medens de andre
trak sig ud af Kampen, fortsatte Napoleon i den
Tanke her at grunde et lat. Vasalrige og
indsatte Ærkehertug Maximilian som Kejser 1863,
men senere fremtvang de forenede Stater de
fr. Troppers Hjemkaldelse, og Maximilian
dræbtes 1867 af Meksikanerne. 1863 blev alle F.’s
Forsøg paa ved Noter og Kongresforslag at
standse Russerne i Polen forgæves; 1864
ønskede Napoleon en national Afgørelse af det
dansk-tyske Spørgsmaal, men vilde ikke bryde
med Preussen, med hvilket han ofte
forhandlede om fr. Udvidelser ved Rhinen, og
opnaaede derfor intet. 1866 billigede han Italiens
Forbund med Preussen, men han gik ud fra,
at de vilde blive besejrede, og sluttede for at
frelse dem Juni 1866 Aftaler med Østerrig om,
at F. skulde blive neutralt, men Østerrig til
Gengæld opgive Venezia og ikke helt ødelægge
Preussen. Krigens Udfald forstyrrede
imidlertid alle hans Beregninger; Kompensationer
kunde ikke sættes igennem over for det sejrrige
Preussen, og hans mæglende Virksomhed ved
Prag-Freden 1866 bragte kun smaa Resultater.
Stadig Bekymring voldte ogsaa det rom.
Spørgsmaal, idet hans klerikale Tilhængere ivrig holdt
paa, at Paven skulde beskyttes, medens
fritænkerske Raadgivere som Rouher ønskede at
vinde Italien ved at opgive Rom. Ved Aftalerne
Septbr 1864 mente man at have fundet en
Mellemvej, idet de fr. Tropper forlod Rom, men
Italien lovede ikke at angribe det. 1867 angreb
imidlertid Garibaldi Rom, og de fr. Tropper
vendte da tilbage. Endelig mislykkedes 1867
Forsøget paa ved Aftaler med Holland at faa
Luxembourg, da Preussen ivrig protesterede,
men han opnaaede dog, at den preuss.
Besætning forlod Luxembourg, der neutraliseredes.
Bekymret herover søgte Napoleon at vinde de
ledende Partier i F. og slog derfor ind paa
en liberal Politik, der i sig selv godt
kunde forenes med hans gl. Program, at Folket
under den demokratiske Cæsarisme skulde
modnes til Friheden. 1860 tillod han, at Trontalen
besvaredes med en Adresse, og at
Forhandlingerne offentliggjordes i deres hele Omfang.
1861 opgaves Kejserens Ret til mellem
Samlingerne at afholde ubevilgede Udgifter, og
Finanslovbehandlingen fik en friere Karakter.
Oppositionen, der hidtil kun havde enkelte
Repræsentanter som Ollivier og Jules Favre,
benyttede ivrig Indrømmelserne, og ved Valgene
1863 satte de 36 igennem, hvoriblandt Thiers.
Adressedebatterne 1864 og 1865 formede sig som
hvasse Angreb paa Regeringen, og 1866
kritiserede Thiers skarpt dens Holdning under
Krigen. 1867 gik da Napoleon til større
Indrømmelser. Adressedebatten ombyttedes med en
betinget Interpellationsret, og ny Presse- og
Forsamlingslove lovedes. 1868 tillodes upolitiske
Forsamlinger og Vælgermøder under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
