Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik I, den Stridbare, Kurfyrste af Sachsen - Frederik II, den Sagtmodige, Kurfyrste af Sachsen - Frederik III, den Vise, Kurfyrste af Sachsen - Frederik August I, Konge af Sachsen - Frederik August II, Konge af Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deltog han i Krigen mod Böhmen. Kejseren betalte
sine store Udlæg ved, efter den kurfyrstelige
Sachsen-Wittenberg’ske Linies Uddøen uden
at agte paa ældre Løfter ell. Retskrav, at
forlene ham med Kurværdigheden og Kurfyrstendømmet
Sachsen (1423 og 1425), mod at han vedblivende
skulde staa ham bi mod Hussitterne.
Krigen paadrog hans Lande en trykkende
Gæld og førtes med lidet Held, idet Sachserne
blev slaaede ved Brüx (1425) og Aussig (1426).
(M. M.). L. K.
Frederik II, den Sagtmodige, Kurfyrste
af Sachsen, ovenn.’s Søn, f. 1411, d. 1464.
Han regerede sammen med sine tre yngre Brødre
og maatte for at redde sine af Hussitterne
oversvømmede Lande slutte Fred med dem
(1432), men først efter Forliget i Eger 1459
blev det gode Forhold mellem Naboerne helt
genoprettet. Sit Tilnavn skyldte han en
Smidighed, der gjorde ham det muligt at være
alle til Pas uden dog derfor at opgive sit egl.
Maal: Landerhvervelser. Hans Forhold til
Kejserne bidrog meget til at forøge hans Magt.
Kejser Albrecht (1437—39) var nemlig hans
personlige Ven; han var gift med Kejser Frederik
III’s Søster Margrete og spillede Hovedrollen
ved Svogerens Valg. Med Kurfyrsten af
Brandenburg førte han langvarige Krige, ligesom
han en Tid lang laa i dødeligt Fjendskab med
sin Broder Vilhelm, med hvem han 1446—51
krigede om Thüringen, medens Hussitterne
samtidig gjorde Indfald i Landet. Ridderen Kunz
von Kaufungen, der ikke følte sig tilstrækkelig
belønnet for sin Deltagelse i disse Kampe,
gjorde efter Freden et Forsøg paa at bortføre F.’s
to Sønner Ernst og Albert fra Borgen Altenburg
1455. Foretagendet, der rimeligvis blev
udført i Forstaaelse med Hussitterne, lykkedes
dog kun halvt, og Gerningsmanden maatte bøde
med Livet.
(M. M.). L. K.
Frederik III, den Vise, Kurfyrste af
Sachsen, f. 1463, d. 1525. Efter Faderen Kurfyrst
Ernst’s Død overtog han Regeringen, som han
i Fred og Endrægtighed førte sammen med
Broderen Johan. P. Gr. a. sine agtværdige,
personlige Egenskaber og politiske Indsigt nød
han stor Anseelse i Riget og var Sjælen i de
fyrstelige Reformforsøg under Kejser Maximilian.
Af denne maatte han finde sig i mange Krænkelser
og hævnede sig derfor ved paa Rigsdagen i
Augsburg (1518) at forhindre Karl’s Valg til
rom. Konge. Efter Maximilian’s Død blev han
udnævnt til Rigsvikar og viste sig fuldstændig
utilgængelig over for alle de Bestikkelsesforsøg,
han var Genstand for under Valgperioden.
Et Forslag om selv at overtage Kronen afslog han,
da han indsaa, at hans egen Husmagt var for
svag til at beskytte Riget over for dets ydre
Fjender. Karl valgtes derfor hovedsagelig ved
hans Indflydelse, men Forholdet mellem dem
blev snart meget spændt. F. var sjælden
litterært dannet og en ivrig Humanist; han
erhvervede et betydeligt Bibliotek i Venedig og
stiftede 1502 Univ. i Wittenberg, til hvilket Luther’s
Optræden er saa nøje knyttet. Skønt F. ikke
tog Del i de førreformatoriske Kirkestridigheder
og endog var en ivrig Katolik — fra en Rejse
i det hellige Land hjembragte han saaledes ikke
mindre end 5000 Relikvier — holdt han dog
sin Haand over Luther dels af politiske
Grunde, dels for at skærme om sit kære Univ.
Han lod uhindret Luther’s Lære udbrede sig i
hans Land uden selv at bekende sig til den og
beskyttede Luther mod Overlast (Luther’s Ophold
paa Wartburg). Først paa sit Dødsleje nød han
Nadveren i begge Skikkelser. (Litt.: Kolde,
»F. d. Weise und die Anfänge der Reformation«
[Erlangen 1881]; Samme, »F. d. Weise,
Kurfürst von Sachsen; Charakterbild« [4. Oplag,
Leipzig 1898]; Bruck, »F. d. Weise als
Förderer der Kunst« [Strassbourg 1903]).
L. K.
Frederik August I, Konge af Sachsen (1806—27),
som Kurfyrste af Sachsen (1763—1806)
F. A. III, f. 1750, d. 1827, Søn af Kurfyrst
Frederik Christian. Efter i 5 Aar at have staaet
under sin Farbroder Prins Xaver’s Formynderskab
overtog han 1768 selv Regeringen. 1778
deltog han paa Preussens Side i den bayerske
Tronfølgekrig. 1791 modtog han i Pillnitz
Østerrigs Kejser og den preuss. Konge, men
tiltraadte ikke Konventionen mod Frankrig; senere lod
han dog sine Tropper tiltræde Koalitionen, men
sluttede Aug. 1796 en Neutralitetsoverenskomst
med Jourdan og havde derefter Fred med
Frankrig indtil 1806. I dette Aar gik han med
Preussen mod Napoleon, men underkastede sig
straks efter Slaget ved Jena og tiltraadte ved
Freden i Posen 11. Decbr 1806 Rhin-Forbundet
og antog Kongetitel. Ved Tilsit-Freden modtog
han endvidere Storhertugdømmet Varszava, og
medens Napoleon stadig behandlede ham med
personlig Højagtelse, frygtede F. A. ham som et
Slags højere Væsen og ærede ham som sin
Velgører. To Gange (Juni 1807 og Maj 1812)
gæstede Napoleon ham i Dresden under store
Fester; Natten mellem 16. og 17. Decbr 1812
gensaa han Kejseren som ensom Flygtning.
F. A. var vanskelig stillet og lidet resolut i
Beslutning; det flg. Aar blev da svært for ham.
I Apr. traadte han i Forbund med Østerrig,
efter Slaget ved Lützen sluttede han sig atter
til Napoleon og modtog endnu en Gang Kejseren
i sin Hovedstad. I Slaget ved Leipzig lod han
paany sine Tropper svigte Frankrig, men blev
alligevel 19. Oktbr erklæret for de Allieredes
Fange og mistede ved Wien-Kongressen (1815)
3/5 af sit Land. I sin indre Styrelse viste
F. A. megen Retsindighed om end en Modstander
af alle Reformer, og han vandt stor Folkeyndest.
Han ægtede 1769 Prinsesse Amalie af
Pfalz-Zweibrücken, med hvem han 1819 fejrede
sit Guldbryllup, og som fødte ham en eneste
Datter Augusta. (Litt.: Bonnefous, Un
allié de Napoleon. Frédéric Auguste [Paris
1902]).
(A. Frs.). L. K.
Frederik August II, Konge af Sachsen 1836—54
(f. 1797, d. 1854), foreg.’s Brodersøn. Efter
Urolighederne i Dresden Septbr 1830 blev han
taget til Medregent af sin Farbroder Kong Anton
og havde vigtig Del i den ny Forfatnings
Indførelse 1831 og i Sachsens Indtrædelse i
Toldforeningen 1833. Som Konge styrede han især
fra 1843 i konservativ Aand, og kun uvillig gik
han 1848 med til frisindede Ændringer i
Forfatning og Valglov. Da han Apr. 1849 nægtede
at godkende den tyske Rigsforfatning, kom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
