Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
TEKNISK TIDSKRIFT
20 SePt. 1930
op i Fællesskab, vil jeg tillade mig at aabne
Diskussionen derom med nogle Bemærkninger.
Det bedste vilde selvfølgelig være, da man endnu
ikke kender noget helt uskadeligt Kølemedium, om
man kunde benytte Saltopløsning i alle de Rør, der
føres rundt i Lejlighederne; men dette vil fordyre
An-iæget med op til 50 % og Driften med ca 30 %, idet
man maa isolere alle Rørledningerne og dels holde
kunstig Cirkulation ved Hjælp af en Pumpe og dels
have en lavere Fordampningstemperatur.
Det kunde se fristemde ud at benytte et saa
uskadeligt Stof som Kulsyre (C02); men det lader sig ikke
gøre, da Maskinerne ved saa smaa Anlæg, som der
her bliver Tale om. vil blive saa smaa, at det
praktisk tält vilde være umuligt at holde Ventiler og
Gen-nemboringer fri for Smuds.
Det samme gælder om Anvendelsen af Ammoniak
(NH3), hvorfor man som Regel benytter Svovlsyrling
(S02) eller Methylklorid (CH3 Cl) og i mindre Grad
Ætliylklorid (C2H5 Cl) og Isobutan (C4H10) foruden
flere andre Stoffer.
Svovlsyrling er en tung Luftart med en stikkende
og kvælende Lugt. Professor Lehmann i Würzburg
har ved Forsøg1 fundet, at et ikke tilvænnet
Men-neske allerede mærker 0,02—0,03 mg/1, og at 0,06 mg/1
er den største Koncentration, som et saadant
Men-neske kan taale i nogen Tid — omtrent 1/2 Time —
uden særlige Komplikationer, men med stærk Riven
i Næsen, Nysen og Hosten. Arbejdere, der er
væn-nede til Luften, kan taale 0,1—0,12 mg/1 uden særlige
Gener, og selv 0,2 mg/1 kunde de taale uden særlige
Vanskeligheder; men længere var han ikke gaaet i
sine Menneskeforsøg. Ved Dyreforsøg har man fundet,
at et Indhold af 1,2 mg/1 i Luften i 4 Timer virker
meget betænkeligt, og ved 2 Timers Indaanding af
Luft med et Indhold af 2,4—3,0 mg/1 døde nogle af
Forsøgsdyrene, medens andre kom sig. Det har
og-saa vist sig, at Dyr kunde vænnes til et Indhold af
1,5 mg/1. I Tilfælde af Utæthed ved en Maskine eller
en Lrdning kan der jo ikke blive Tale om en
Tilvæn-ning, og man kan derför kun sige, at Svovlsyrlingen
er en meget generende Luftart. I et lille Køleanlæg
findes der ca 1 kg Svovlsyrling, det vil altsaa sige,
at hvis hele denne Mængde trængte ud i et Køkken
med et Kubikindhold af 60 m3, vilde Koncentrationen
blive 15 mg/1, altsaa langt over den Grænse, levende
Væsener kan taale.
Professor R. Plank i Karlsruhe meddeler2
Resultant K. B. Lehmann. Kurzes Lehrbuch der Arbeits- und
Géwerbehygiene. (Handbuch der Hygiene.) Leipzig 1919.
S. 163.
2 Zeitschrift für die gesamte Kälte-Industrie. Dezember
1929. S. 234.
terne af en Række amerikanske Undersøgelser
an-gaaende Methylklorid, hvoraf det fremgaar, at
Indaanding af dette Stof i kort Tid selv i en Mængde af
6—8 % kan være uskadelig, medens en Indaanding i
længere Tid selv af ringe Koncentration kan have en
meget skadelig Virkning. Vil man sammenligne
Svovlsyrling og Methylklorid, maa man ogsaa tage i
Betragtning, at man ved Anvendelsen af Methylklorid
arbejder med et højere Damptryk end ved
Anvendelsen af Svovlsyrling, og der er derför Fare for, at der
ved en opstaaende Lækage vil strømme mere
Methylklorid ud, end hvis der var anvendt Svovlsyrling.
Endelig maa man ved Valget af et Kølemedium til
et saadant Anlæg tage Hensyn til, om man uvilkaarlig
paa Grund af Lugt eller lignende vil blive
opmærk-som paa en eventuel Udtrængen af Stoffet, og her
stiller Methylklorid sig ubetinget uheldigt, idet det
selv ved en større Koncentration ikke bliver
bemær-ket af månge, idet det højst fremkalder et let Ubehag
og Søvnighed, hvorimod selv smaa Mængder af
Svovlsyrling og Ammoniak, der endnu er ganske
ufarlige, stråks gør sig bemærkede.
Her er da en helt anden Vej at slaa ind paa, nemlig
at forlange, at der til Methylklorid sættes et Røbestof,
og som et saadant foreslaar Roessler & Hasslacher
Chemical Co, Niagara Falls at anvende Acrolein
(CH2: CH CHO), hvoraf man kun behøver at tilsætte
1 %, idet saa tilstrækkelig stærkt røber en Mængde
af 0,05—0,1 % Methylklorid i Luften, og det skal
hver-ken angribe Jern eller Kobber eller Legeringer af
dette Metal, lige som en Blanding af Methylklorid og
Acrolein har vist sig bestandig i 6 Maaneder.
Der findes en hel Række andre Stoffer, som der
ogsaa kan være Tale om at anvende som Røbestoffer;
men i Øjeblikket anses Acrolein for det mest egnede.
Jeg vil altsaa foreslaa, at vi her i Dag drøfter
Betimeligheden af at forskrive Regler, der kan fri os
for lignende Ulykker, som de har haft i Amerika, o g
om det ikke vilde være bedre, at Køleforeningerne tog
Sagen op, end at man rolig lod staa til, til
Myndig-hederne ved en given Lejlighed skrider ind.
Dansk og svensk Lovgivning er jo ikke den samme;
men efter dansk Ret er det et stort Spørgsmaal, om
der ikke ved en mulig intrædende Ulykke kan rejses
Sag mod det Firma, som har foretaget Installationen
uden f. Eks. ved Opslag at gøre tydelig opmærksom
paa Faren ved Anlæget eller at føre et stadigt
om-hyggeligt Tilsyn med det.
Det ligger derför i alles Interesse, baade
raad-givende Ingeniörer, udførende Firniaer, Bygherrer og
Lejere, at dette Forhold reguleres og bringes ind
under ordnede Regler, som er fælles og ens for alle.
TROUTONSKA REGELNS ANVÄNDNING INOM
KYLTEKNIKEN.1
Av civilingenjör Matts Bäckström.
Den termiska storhet hos våra kylmedier, som
speciellt intresserar kylteknikerna vid de inom
kyltekniken förekommande överläggningarna, är mediets
i Föredrag hållet vid Andra nordiska kyltekniska mötet i
Stockholm den 29—31 aug. 1930.
ångbildningsvärme. För våra vanliga kylmedier ha
vi ju våra tabeller eller diagram, men för den, som
haft nöjet taga del av nya idéer inom detta område,
visar det sig synnerligen önskligt, att man
någorlunda för varje medium kunde uppskatta ångbild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
