Teknisk Tidskrift / 1931. Allmänna avdelningen / 142 (1871-1962) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 10. 7 mars 1931 - Markedsbrev fra United States, av E. C. Melby

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtil ved utgången av aaret hvete stod i ca. 77 cents
per bushel og bomuld i ca. 9 3/4 cents per Ib. Hvete
vilde ha faldt endnu lavere hvis ikke det "Federal Farm
Board", en stats institution, hadde traadt stöttende til
ved indkjöb fra tid til anden av över 100 milioner
bushels hvete. Hveteprisen er derved blit "stabiliseret"
mellem 73 og 80 cents per bushel. Den samlede
værdi av alle landbruksprodukter beregnes i 1930 å ha
utgjordt omkring $ 6 274 824 000:–. Dette er den laveste
ydelse av bondens virke siden 1921, som utvist i
nedenstaaende tabel av landbruksproduktenes
totalværdi över de sidste ätten åar:

1930 . . . $	6 274 824 000:–	1921 . . . $	5 675 877 000:–
1929 . . .	8 675 420 000:–	1920 . . .	9 075 388 000:–
1928 . . .	8 495 788 000:–	1919 . . .	13 689 597 000:–
1927 . . .	8 522 563 000:–	1918 . . .	12 600 526 000:–
1926 . . .	7 798 480 000:–	1917 . . .	13 479 000 000:–
1925 . . .	8 949 321 000:–	1917 . . .	9 054 000 000:–
1924 . . .	9 334 251 000:–	1915 . . .	6 907 000 000:–
1923 . . .	8 726 889 000:–	1914 . . .	6 112 000 000:–
1922 . . .	7 816 020 000:–	1913 . . .	6 133 000 000:–

Indtil begyndeisen av 1930 hadde fire ut av de fem
foregaaende aar kundet utvise en ny höi produktionsrekord
i staalindustrien. Undtagelsen var 1927. I 1928 var
staalproduktionen 50 325 393 ton og i 1929 54 850 433
ton. I 1930 faldt produktionen til omkring 40 000 000 ton.
Naar dertil kommer at prisene i jern- og staal-industrien
i aarets löp faldt, gjennemsnitlig, 16 % så er det tydelig
at 1930 var det svært daarlig aar for denne industri.
Rujerns-prisen stod saaledes i $ 5:90 per ton ved aarets
utgång (gjennemsnitlig) imot $ 18:25 ved aarets
begyndelse og gjennemsnitsprisen for fabrikeret staal i
$ 2 12 per 100 Ib. imot 2:32 ett åar förut. Mindre
prisforhöielser gik forövrig i effekt ved sidste aarsskiftet. Et
proportionelt billede av industriens virksomhet i det forlöpne
åar, i sammenligning med det foregaaende aar, erholdes
fra nedenstaaende tabel av United States Steel Corporations
bokförte ordres, skibninger og ufyldte ordres (ved utgången
av maaneden) for hver maaned av de sidste to åar.

	Bokförte	Skibninger	Utfyldte
	ordres		ordres
	(% av Kapacitet.)	1930	(ton).
Januar . . .	77	74	4 468 710
Februar . . .	86	85	4 479 748
Mars . . .	90	84	4 570 653
April . . .	67	82	4 354 220
Mai . . .	58	77	4 059 227
Juni . . .	65	71	3 968 064
Juli . . .	67	63	4 022 055
August . . .	33	63	3 580 204
September . . .	54	65	3 424 338
Oktober . . .	62	58	3 481 763
November . . .	61	50	3 639 636
December . . .	66	45	3 943 596
	Bokförte	Skibninger	Utfyldte
	ordres		ordres
	(% av Kapacitet.)	1929	(ton).
Januar . . .	95	86	4 109 487
Februar . . .	94	91	4 144 341
Mars . . .	114	95	4 410 718
April . . .	98	97	4 427 763
Mai . . .	91	100	4 304 167
Juni . . .	95	98	4 256 910
Juli . . .	85	97	4 088 177
August . . .	65	94	3 658 211
September . . .	105	87	3 902 581
Oktober . . .	96	84	4 086 562
November . . .	76	73	4 125 325
December . . .	85	64	4 417 193

For de övrige metaller var fjoraaret endnu mindre
gunstig end for jern- og staal-industrien. Tiltrods for
en indskrænket produktion var lagrene av alle disse
metaller större ved aarskiftet end tolv maaneder
tidligere, og for kobber og tins vedkommende er disse
lägre nu de störste man har nogen rekord av. Nogen
tidlig stigning i pris synes derför ikke ventelig. Kobber
faldt i aarets löp ifra 18 cents til 9 cents per lb. og stod
ved aarets utgång i ca. 10 cents. Zink faldt ifra 5 1/2
cents til 4 cents per lb.; bly ifra $ 6:25 til $ 5:10 per
100 lbs. og tin faldt i aarets löp ifra ca. 40 cents till
ca. 26 cents per lb. Den indenlandske kobberproduktion
belöp sig i 1930 til 690 263 ton (à 2 000 lbs.) imot
1 006 203 ton i 1929.

I bygningsindustrien var 1929 ikke noget rekord aar
men ny-konstruktioner i 1930 laa allikevel i værde ca.
30 % under de for aaret förut. Den samlede værdi av
nybygninger belöp sig ifjor til ca. $ 6 525 000 000:–
imot $ 9 130 000 000:– i 1929. Offentlige byggearbeider
steg med 3 % i 1930 og utgjorde ca. 53 % av de totale
nykonstruktioner; men bygning av leiegaarde og privathjem
faldt av 42 % og andre byggearbeider faldt ca. 24 % i
sammenligning med 1929. Samtidig faldt bygningsmaterialer
gjennemsnitlig omkring 15,8 % i pris og bygge-kostende
omkring 7 %. "Aberthaw"indekset av byggeomkostninger
staar nu i 185,0 imot 192,0 for ett åar siden. Man
vehter en oket foretagsomhet i bygningsindustrien i 1931,
specielt paa grund av oket offentlig indsats.

Automobilindustrien utviser det störste tilbakefald i
aktivitet ifra 1929 til 1930 av nogen av landets viktigere
industrier. Grunden hertil er å finde i en almindelig
överproduktion i 1929 og i en indskrsenket kjöpe-evne
i 1930. Hvad United States angaar er det ikke korrekt
å betegne automobiler som luksusartikler og dermed
forsöke å forklare nedgången i omsætningen i ett daarlig
aar. Automobiler er nemlig, stort set, en nödvendighetsartikkel
i Amerika, likesaa meget som en haandverkers verktöi
og en ingeniörs tegneinstrumenter og tabeller. Men, naar
man har forsynet sig vel med disse "verktöi" i löpet av et
par gode aar, saa kan man gjerne greie sig över et par daarlige
åar uten videre indkjöp. Publikum forsynet sig altsaa saa
vel med biler i 1928 og 1929 ät nödvändigheten for videre
indkjöp av biler har forelöbig faldt til kun noget över
halvdelen av hvad den var i de to sidste "gode" aar. En
automobils brukbarhet er imidlertid indskrænket til 5 à 6
aar, gjennemsnitlig, og nye og ökede anvsendelser av biler
findes ogsaa stadig, hvorfor omsaetningen i automobilindustrien
ikke vil kunde ligge nede över noget svært utstraekt tidsrum.
Totalproduktionen av läste- og person-biler belöp sig i 1930
til omkring 3 505 000 imot över 5 600 000 i 1929, et tilbakefald
paa næsten 38 %. Man venter at produktionen i 1931 vil stige til
vel 4 000 000 biler og ät den i 1932 vil nærme sig 5 000 000.
Normalproduktionen under nuværende forholde, med 26 000 000
à 27 000 000 peson- och laste-biler i bruk i U. S. A., beregnes
til ca. 4 500 000 biler per åar, av hvilke eksporthandeln svarer
for omkring 500 000.

Mens det indenlandske salg av personbiler faldt med
omkring 32,5 %, saa varierte dette tilbakefald ganske
meget iblandt de forskjellige merker, som utvist i
nedenstaaende tabel av totalsalgene i U. S. A. i de förste
11 maaneder av 1930 (statistik for december er endnu
ikke erholdelig):

		1930	1929	Nedgang:
3.	Buick . . .	117 407	165 142	–29 %
2.	Chevrolet . . .	587 292	753 483	–22 %
8.	Chrysler . . .	58 975	81 350	–27 1/2 %
12.	Desoto . . .	34 163	57 452	–40 %
6.	Dodge . . .	61 844	108 192	–43 %
19.	Durant . . .	20 784	45 945	–55 %
7.	Essex . . .	60 661	185 993	–67 %
1.	Ford . . .	1 025 454	1 258 236	–18 %
14.	Graham . . .	29 233	58 531	–50 %
15.	Hudson .. .	29 136	60 618	–52 %
17.	Hupmobile . . .	23 642	42 420	–44 %
22.	Marffion . . .	11 772	21 479	–45 %
10.	Nash . . .	48 748	101 920	–52 %
18.	Oakland . . .	21 203	30 724	–31 %
11.	Oldsmobile . . .	46 800	87 208	–46 %
16.	Packard . . .	27 385	43 097	–36 %
5.	Plymouth . . .	62 362	82 319	–24 %
4.	Pontiac . . .	66 442	154 192	–57 %
9.	Studebaker . . .	54 183	80 110	–32 %
20.	Whippet . . .	18 504	159 451	-69 %
13.	Willys . . .	31 391	–
21.	Willys-Knight . . .	13 502	36 378	–63 %
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
	Tilsammen, alle mærker,	2 530 014	3 742 628	–32 1/2 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>