Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Häfte 25. 20 juni 1931
- Om teknikken og de eksakte videnskaber, av P. O. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TEKNISK TIDSKRIFT
HÄFT. 25 ÅRG. 61 20 JUNI 1931
UTGIVEN AV SVENSKA TEKNOLOGFÖRENINGEN
HUVUDREDAKTÖR CARL KLEMAN
INNEHÅLL: Om Teknikken og de eksakte Videnskaber, av professor dr phil. P. O. Pedersen. – Kullagerpassningar.
– En ny gasanalysapparat. – Notiser. – Tekniska föreningar. – Sammanträden.
OM TEKNIKKEN OG DE EKSAKTE VIDENSKABER.
<h3>Av professor dr phil. P. O. Pedersen.
Saavel Matematiken som Naturvidenskaberne har
utvivlsomt deres første Oprindelse fra Opgaver, som
slilledes af Praksis, og til de oprindeligste Opgaver
hører vel nok ät holde Tal paa Kvæg og at maale
Jordarealer op. Ganske vist er Vejen fra en
haandværksmaessig rigtig Behandling af den enkelte
Opgave og til Opbygning af et videnskabeligt System
lang, men det maa dog opvække et Nutidsmenneskes
Beundring, at man 1300 Aar før Kristi Fødsel med
den Tids Hjælpemidler har kunnet grave en 70 km
lang Kanal i Sueztangen, fra en Sø og hen til en af
Nilens Arme; den bestod til ca. Aar 800 efter Kristi
Fødsel. Ikke mindre beundringsværdigt er det, at
man har kunnet rejse Obelisker paa 30 meters Højde
og med en Vægt af 3–400 000 kg, naar man betænker,
at de er huggede ud i ett Stykke, og at man har
kunnet fuldføre Bygværker som Pyramiderne. Ramses
II anvendte til Transport af Guden Amons Statue
8368 Arbejdere; til en Blok paa ca. 20 Tons
anvendtes ca. 3000 Arbejdere.
Selv om man gennem de ved Senkereh ved Eufrat
i 1854 fundne Tavler med Kileskrift har sikre Vidnesbyrd
om, at der mellem 1 600 og 2 300 Aar før Kristi
Fødsel er beregnet Tabeller for samtlige Kvadrattal
op til Grundtallet 602 og samtlige Kubiktal op til 323
og har Formodning om, at Valget af Grundtallet 60
skyldes omhyggelige Overvejelser, saa er der ingen
Tvivl om, at en videnskabelig Matematik først opstod
i Grækenland omkring et Aartusinde senere, nemlig
da Thales fra Milet ca, 600 Aar f. Kr. F. bragte den
ægyptiske Geometri til Hellas. Ægypternes Geometri
var hovedsagelig udformet til at fastsætte Grænserne
for Bøndernes Marker efter Nilens Oversvømmelser
eller til Planlæggelsen, Afmærkningen og Orienteringen
av Bygningsarbejder. Til Afættning af en ret
Vinkel brugte Ægypterne f. Eks. at konstruere en
Trekant med siderne 3, 4 og 5; og at de sikkert har
været ganske dygtige tyder det paa, at den græske
Filosof Demokrit ca. 450 Aar f. Kr. roser sig af
at han i geometriske Færdigheder ikke staar tilbage
for de ægyptiske Harpedonapter – dvs. de
Embedsmænd, som skulde orientere Templerne efter
Verdenshjørnerne og paase Overholdelsen heraf ved
Opførelsen. Man ved f. Eks. ogsaa, at de beregnede
Arealer af en Cirkel ved at formindske Diameteren
med 1/9 og tegne et Kvadrat med denne side.
Men hos Grækerne opstod Geometrien som Videnskab.
Erfaringsgrundlaget blev indskrænket til det
mindst mulige og Hovedvægten blev lagt paa at
bevise det mest mulige ud fra de færrest rnulige
Forudsætninger; kun Navnet blev bibeholdt – derfor
hedder den rene Videnskab endnu i Dag Geometri,
der egentlig betyder Landmaaling, men den anvendte
hedder Geodæsi.
Det tog kun omkring 300 Aar nemlig til ca. 300 Aar
f. Kr. F. for den nye Videnskab at vokse frem og den
fik et klart og fuldstændigt Udtryk i Euklids
Elementer, der mange Steder den Dag i Dag benyttes
som Lærebog.
Den paa dette erfaringsmsessige Grundlag i Tidens
Løb opbyggede Geometri er bleven et af den
videnskabelige Tekniks vørdifuldeste Hjølpmidler. Der
findes vel nøppe nogen teknisk Højskole, i hvis
Undervisningsplan Geometrien ikke indtager en
betydningsfuld Plads. Og det vil formentlig altid vedblive
at være saaledes.
Der kan paa den anden Side vel næppe være Tvivl
om, at Geometriens Udvikllng forlængst er gledet ind
i Baner, der ikke i særlig Grad tager Sigte paa dens
praktiske Anvendelse paa tekniske Omraader, f. Eks.
den ikke-euklidiske Geometri. Man maa jo sikkert
ogsaa sige, at det ikke er den videnskabelige Geometris
Opgave at forsyne Praksis med de nødvendige
eller ønskelige geometriske Hjælpemidler. Vi
Ingeniører maa være taknemmelige for de rige Gaver,
vi har faaet, og er vel ogsaa berettigede til at haabe,
at der ogsaa i Fremtiden af og til vil falde en
velformet, geometrisk Frugt i vor sikkert stedse
rummelige Turban.
Ogsaa den matematiske Analyse og Funktionsteori
hentede til at begynde med en væsentlig Del af sine
Impulser og Problemer fra Anvendelsernes
Forestillingskreds. Jeg skal i denne Sammenhæng nævne,
at Cauckey var Ingeniør, og at Fourier’s, Gauss’,
Helmholtz’ og Kelvin’s matematiske Arbejder i høj
Grad tog Sigte paa Anvendelserne, de være sig
fysiske eller tekniske, hvad i denne Sammenhæng er
uden Betydning.
En Række af de særlig undersøgte, specielle Funktioner
tager ogsaa direkte Sigte paa Anvendelserne;
det vil for at belyse dette være tilstrækkelig at nævne
Kugle- og Cylinderfunktionerne.
Det er et uhyre værdifuldt Værktøj, Matematikken
har stillet til Teknikkens Raadighed, et Vaærktøj som
enhver Ingeniör maa kunne haandtere med nogen
Færdighed og den videnskabeligt arbejdende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 15:27:03 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tektid/1931a/0363.html
