Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 25. 20 juni 1931 - Om teknikken og de eksakte videnskaber, av P. O. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingeniør maa i månge Tilfælde, om han skal komme til
Vejs Ende, endog besidde ret stor Færdighed i dets Brug.
Men ogsaa for den rene Matematiks Vedkommende
er Hensynet til dens praktiske Anvendelse uden
Tvivl traadt en Del i Baggrunden i den senere Tid.
Dens Impulser og dens Problemvalg falder mere og
mere inden for dens eget Omraade.
Nogle af de første Bidrag til Udviklingen af den
fysiske Videnskab skyldes Aristoteles, der var født
884 f. Kr. og Archimedes, der var født 287 f. Kr.
Aristoteles’ Lærebygning hvilede først og fremmest
paa Spekulation og kendte ikke til Forsøg. Derför
kom Aristoteles ogsaa ind paa saa forkerte Lærdomme
som den, at tunge Legemer falder hurtigere end lette
og hans Autoritet var saa stor, at først Galileis
Faldforsøg i det 17 Aarhundrede kunde gøre det
af med denne Opfattelse.
Bekendt er jo ogsaa Aristoteles’ Lære om
Antiperistasis, der byggede paa saadanne "Kendsgerninger",
som den, at Vandet i Brøndene er varmere
i koldt Vejr end i varmt og at man kan afkøle Vand
hurtigt ved at sætte Vanddunken i Solen.
Helt anderledes begrundet ved Forsøg var flere af
Archimedes’ Arbejder og med fuld Rette kan man
sikkert betegne ham som den første Ingeniør eller som den
iugeniørsmessige Tekniks skaber. Han konstruerede
som bekendt Archimedes Skrue til Brug ved
Vandingsanlæg – han konstruerede Taljetrækket,
Kastemaskiner og Hulspejle, der kunde tænde paa Afstand ved
Hjælp af Solens Straaler o. m. a. Han var desuden
Matematiker, beregnede [pi] og viste, at Forholdet
rnellem Rumfanget af en ret circulær Cylinder og den
indskrevne Kugle er som 3 til 2. Han undersøgte den
efter ham opkaldte Spiral og beregnede Tyngdepunkter.
Bekendt er ogsaa hans Forsøg med Kong Hierons
Krone, hvis Indliold af Guld og Sølv han besteinte.
Det vilde føre for vidt at følge. Fysikkens gigantiske
Udviklmg op til vore Dage, en Udvikling der
vel i første Linie skyldes det nøje Samarbejde, der
har været mellem Eksperiment og Teori. Jeg behøver
kun at nævne enkelte Navne for, at De straks vil
have et levende Billede af de mægtige Fremskridt,
der her er naaet: Newton, G.alvani, Volta, Ørsted,
Ampère, Faraday, Maxwell, Kelvin, Helmholtz, Hertz,
Röntgen, Curie, for endelig at slutte med Einstein og
Niels Bohr.
Fysikkens Opdagelser er det sikre Fundament,
hvorpaa en rneget stor Del af Teknikken bygger.
Uden dette Fundament havde Nutidens Teknik ikke
været mulig.
Ogsaa Kemiens Begyndelse ligger langt tilbage.
Den kan vel siges at være født af Ilden.
Allerede Ægypterne havde indgaaende kemiske
Kundskaber, forsaavidt som de netop ved Ildens
Hjælp kunde smelte og omdanne mange Stoffer. De
kendte Guld, Sølv, Kobber, Jern og Bly og forskellige
Legeringer, de fremstillede Glas, brændte Ler med
farvet Glasur, de kogte Sæber og tilvirkede mange
Farvestoffer; alene Balsameringen af Lig vidner om, at
Kemien som haandwærksmæssig Kunst stod højt;
men nogen rigtig Erkendelse af Fænomenernes
Aarsager og Sammenhæng havde de lige saa lidt som
noget andet Folk den Gang.
Ligesom med Geometrien forsøgte Grekerne ad
spekulativ Vej at finde Vej til Stofopbygningens
Gaade, og man kan maaske godt sige med Held
forsaavidt som den af Demokrit ca, 450 f. Kr. opstillede
Atomteori i store Træk sternmer med Nutidens; men
den var og maatte nødvendigvis den Gang blive en
gold Hypotese. Men ogsaa her kan det siges, at
Vejen frem var lang og vildsom. Aristoteles
Elementlære, alle de Teorier som beskæftigede sig med
Metallernes Evne til at forvandles, Guldmageriet eller
de Vises Sten, Flogiston Teorien o. m. a. er hver for
sig Hypoteser, det har taget en rum Tid at arbejde
sig igennem – saa lang Tid at den franske Kemiker
Wurtz i 1869 indledede sin Bog: ’"Histoire des
doctrines chimiques’’ med den berømte Sætning: "La
chimie est une science française, elle fut constituée
par Lavoisier". Men ved denne Lejlighed er der jo
god Anledning til at mindes Carl Wilhelm Scheele,
Torben Bergman og Jöns Jakob Berzelius, der hver
for sin Tid gjorde Sverige til det føren de Land i
den kemiske Forskning.
Men nu Teknikken. Hvornaar er den opstaaet
og hvilke Vækstbetingelser krævede den for
at blomstre op?
Ja, en videnskabelig Teknik er vel ikke meget mere
end 100 Aar gammel og de tekniske Videnskabers
Vækst og den tekniske Udvikling er foregaaet
samtidig med at Kendskabet til Naturen og dens Love
er forøget i en nysten fantastisk Grad. Det er da
ogsaa givet, at der maa bestaa en nær Forbindelse
mellem disse to Ting. Men hvorfor satte Hookes Lov om
Forbindelsen mellem Paavirkning og Formforandring,
Otto von Guerickes Forsøg, eller Daniel Bernoulli’s,
Newtons eller Eulers Arbejder paa fysisk tekniske
Omraader ikke den tekniske Udvikling i Gang? Ja,
Grunden hertil er vel den, at Vejen fra Tanken til
Udførelsen var for lang og for besærlig. Maskinteknikken
var for långt tilbage; Værktøjsmaskinteknikken var for
uudviklet; Værktøjsmaskinerne for primitive. Den opnaaelige
Nøjagtighed for ringe. Dampmaskinens Udvikling var jo
nær ved at strande paa disse Vanskeligheder. Men
Dampmaskinen ikke alene stillede Nøjagtighedsproblemet
i Maskinfabrikationen, den bidrog jo samtidig mægtigt til
at løse det. Mennesket blev sat i Stand til at udfolde en
Produktivitet, der hidtil var uanet. Men samtidig med den
tekniske Udvikling, der udløste hidtil ukendte Kæafter og
gjorde det muligt for Europa at ernære långt flere Mennesker
end før (Europas Befolkning var i 1800: 180 Mill. og i
1928: 492 Mill.), saa viste det sig jo, at denne Udvikling
var en social Faktor af den allerstørste Betydning; det var
den, som forvoldte Storbyernes Vækst og som skabte
en ny Mennesketype, den besiddelsesløse Industriarbejder,
den omformede Pengevæsendet og muliggjorde
Raastoftransporter og Former for Stordrift, som
før var ukendte.
Men endnu en Ting havde den tekniske Udvikling
en stor Indflydelse paa og det var de eksakte
Videnskabers Arbejdsvilkaar.
Naar Naturvidenskaberne har haft en vældig
Opblomstring i det 19 Aarhundredet, saa er det jo ikke
fordi dette Aarhundredes Forskere, Mænd som:
Berzelius, Liebig, Ørsted, Faraday, Maxwell, Holmholtz,
Lord Kelvin o. m. a. långt overgaar tidligere Tiders
Forskere: Archimedes, Gallilei, Euler, Huygens,
Newton, Laplace o. m. a. – det var Arbejdsvilkaarene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
