- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1931. Allmänna avdelningen /
356

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 25. 20 juni 1931 - Om teknikken og de eksakte videnskaber, av P. O. Pedersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ladede Hyldemarvskuglers indbyrdes Tiltrækning og
Frastødning sig jo at være.

Det er enestaaende og for hele vor Verdens
Udvikling afgørende Resultater det intime Samarbejde
mellem Teknikken og de eksakte Videnskaber i det
sidste Hundredeaar har ført til.

Teknikken har kun Grund til at føle den dybeste
Taknemmelighed for de Gaver, den anden Side har
bragt. Jeg skulde ogsaa tro, de eksakte Videnskaber
har haft Grund til at være glade for Samarbejdet.

Enkelte Udtalelser i den nyeste Tid kan ganske
vist tyde i modsat Retning. Saaledes siger Sir James
Jeans i "The Mysterious Universe" (p. 16–17, 1930)
bl. a. følgende: Af Newtons Opdagelser fulgte en
Tilbøjelighed til at opfatte hele den materielle
Verden som en Maskine. Saaledes udtalte Helmholtz
f. Eks: "det endelige Maal for den fysiske Videnskab
er at blive til Mekanik". Og Lord. Kelvin indrømmede,
at han ikke kunde forstaa noget, hvoraf han
ikke var i Stand til at lave en mekanisk Model.
Jeans fortsætter: "He, like many of the great scientists
of the nineteenth century, stood high in the
engineering profession; many others could have done
so, had they tried. It was the age of engineerscientists,
whose primary ambition was to make
mechanical models of the whole of nature," Det
fremgaar af disse og andre Bemærkninger, at disse
Ingeniør-Fysikere ikke staar højt i Sir James’ Gunst.

Anskuelserne kan jo ændre sig igen; men jeg tror,
man maa regne med, at den Hjælp, Teknikken vil
modtage fra den rent videnskabelige Forskning
indenfor de eksakte Videnskaber, vil blive noget mindre
end man efter selve det videnskabelige Fremskridts
Søtrrelse og Fart vilde være tilbøjelig til at vente.
Den rene Videnskabs Interesser og Problemer har
paa næsten alle Omraader fjernet sig ret langt fra
de praktiske Anvendelser. Til Illustrering heraf
skal nævnes den stærkt voksende Interesse for
Talteorien indenfor Matematikken; Relativitetsteoriens
og Kvantehypotesens Indflydelse paa den teoretiske
Mekanik; Atomhypotesernes dominerende Stilling
indenfor den moderne Fysik. Atom- og Kærnefysikkens
Problemer vil vel endog føre til, at Tyngdepunktet
for de fysiske "Eksperimenter" i nogen Grad
vil flytte fra vor Klodes smaa, og med Hensyn til
bl. a. høje Temperaturer og Fortyndingsgrader saa
pauvert udrustede Laboratorier, til Stjerneverdenens
mægtige og rigt udstyrede omend noget langsomt
virkende Laboratorier, og hvor Ulemperne ved
Langsomheden i Forløbet i nogen Grad afhjælpes gennem
Mangfoldigheden. Der foreligger jo allerede nu
Resultater, der paa dette Omraade forjætter en rig Høst
for vor Naturerkendelse.

Ud fra de i det foregaaende skitserede Synspunkter
tror jeg, at Udviklingen af den "praktiske" Side
af de eksakte Videnskaber mere og mere vil glide
over til Teknikkerne, Det bliver i stigende Grad
Teknikerne, der kommer til at undersøge og
tabulere de for dem vigtige Funktioner (Eksempel:
Hyperpelfunktioner) og til at udvikle nye matematiske
Metoder til Løsning af Teknikkens særlige Problemer
(Eksempel: Heavisides Operationsregning). Hydroog
Aerodynamikken maa vel allerede nu siges i
væsentlig Grad at fremmes paa teknisk Initiativ og
under teknisk Medvirkning. De senere Aars
betydningfulde Fremskridt indenfor baade den fysiske og
den fysiologiske Lydlære er vel ogsaa i det
væsentlige fremkaldt fra teknisk Side. Opdagelsen af
Permalloy og andre lignende magnetiske Legeringar
skyldes ogsaa den tekniske Forskning.

Jeg har den Overbevisning, at de tekniske
Fremskridt i stigende Grad vil komme til at skyldes
Ingeniørernes Forskning indenfor de eksakte
Videnskabers Omraade; om man vil kalde denne Forskning
ren eller anvendt Videnskab bliver en Smagssag.
Ingeniørvidenskaben vil komme til at overtage stadig
større Afsnit af den "praktiske" Del af de eksakte
Videnskaber. Heraf vil ätter følge, at et grundigt
Studium af de eksakte Videnskaber i stigende Grad
vil blive det Fundament, hvorpaa de tekniske
Højskolers Undervisning og Forskning vil komme til
at hvile. Selve Forskningsarbejdet vil i udstrakt Grad komme
til at foregaa i Storindustriens mægtige og veludstyrede
Laboratorier; men for de smaa Lande, hvis
industrielt Virksomheder i de fleste Tilfælde vil
være for smaa til at drive et Forskningsarbejde i
større Stil, vil det være af den største Betydning,
at deres tekniske Højskoler udstyres saaledes, at
disses Laboratorier kan deltage virksomt i dette
Forskningsarbejde, for en Del i Forstaaelse og
Samarbejde med den private Industri.

I denne Sammenhæng regner jeg Biologien som en
af de eksakte Videnskaber; den vil, saa vidt jeg kan
skønne, inden ret længe komme til at høre til de
tekniske Grundvidenskaber. Dens Metoder og
Resultater er jo allerede nu af uvurderlig Betydning for
Landbrug og Industri, en Betydning, der er stigende
fra Dag til Dag.

Men de eksakte Videnskaber alene kan ikke give
Tekniken de rette Vækstvilkaar. En Faktor, der som
Tekniken griber ind i de økonomiske og sociale
Forhold paa den mest afgørende Maade, kan ikke lade
de samfundsmæssige Problemer ligger upaaagtede
hen, saa meget mere som der netop paa de
økonomiske og sociale Omraader er Muligheder for
at den tekniske skolede Tænkemaade med dens klart
afgrænsede Begrepsomraader kan give nyttige Bidrag
til den videre Udvikling. Og ikke mindst paa dette
Omraade vil maaske en Del af Fremtidens nyttigste
Arbejde komme til at ligge. Teknikeren kan ikke
arbejde med i den tekniske Udvikling uden at søge at
gøre sig dens samfundsmæssige Virkninger klart og
uden efter Evne at bidrage til, at disse Virkninger
bliver saa gode og lykkebringende som muligt for
Samfundet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:11:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1931a/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free