Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 35. 25 september 1948 - Kystsikring og Thyborønspørgsmaalet, af Eygil Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
september 1948
611
Kystsikring og Thyborønspørgsmaalet
Vandbyqningsdirektør Eygil Hertz, Køhenhavn
Danmark har en efler Fladeindhold meget
be-tydelig Kyststrækning — ca 7 500 km eller næsten
det samme som Sverrig, der har et over 10 Gange
større Areal — og da Landet, bortset fra Øen
Bornholm, bestaar af glaciale eller yngre
Dannel-ser, er Kysterne udsat for ret betydelige
Foran-dringer under Paavirkning af de Have, der
beskyller dem. Spørgsmaalet om Beskyttelse imod denne
Nedbrydning har den senere Tid laaet en forhen
ukendt Aktualitet, fordi Trangen til Friluftsliv
bl.a. giver sig Udslag i Sommerhusbebyggelse
längs Kysterne, og denne Bebyggelse er som Regel
knyttet til mindre Lodder; medens en Nedbrydning
tidligere var ret uænset — maaske ikke engång
konstateredes — af Ejerne, navnlig, hvor der ud
mod Kysten var Klitarealer og ufrugtbare
Stræk-ninger, bliver de nu af ganske væsentlig
Betyd-iiing for en Sommerhusbesidder, der kun ejer en
lille Grund, paa hvilken Sommerhuset danner et
last Udgangspunkt for den direkte Iagttagelse af
Kystens Indrykning. Kravet om Sikring af
Landels Kyster rejses derför nu jævnligt og
frem-sættes som Regel överför Staten, da Udgifterne
I il en Kystsikring er betydelige i Forhold til
Grun-denes Værdi. Staten har netop af den Grund
aldrig villet anerkende en Förpligtelse til at bevare
Landets Kyster, undtagen paa Steder, hvor større
Samfundsværdier staar i Fare, men Staten har
gennem Lovgivningen søgt at komme Lodsejerne
I il Hjælp ved at give dem Adgang til at faa andre,
direkte eller indirekte interesserede Lodsejere
gjort bidragspligtige, saafremt det kan godtgøres,
al en Kystbeskyttelse (eksisterende eller
projekte-ret) er til Gavn for andre Ejendomme.
Spørgs-maal af den Art kan i Mangel af mindelig
Ordning indbringes for en Landvæsenskommission,
der skal undersøge, om Værkerne kommer andre
lilgode, om den ved Anlægget opnaaede Fordel
er saa betydelig, a| det bør paalægges disse at
deltage i Anlægs- og Vedligeholdelsesudgifterne,
samt i hvilket Forhold de interesserede bør
bi-drage. Denne Lov blev givet saa senl som 12.
Juni 1922, medens der, saavidt angaar
Beskyttelse, imod Oversvømmelse fra Havet, allerede i 1874
var lovgivet paa lignende Maade efter at en
Stormflod i 1872 havde anrettet store Ødelæggelser,
navnlig paa Lolland og Falster. Naar der ikke
samtidigt rejstes Spørgsmaal om Beskyttelse imod
Nedbrydning al Kysterne, havde det sin Grund i,
027.52(489)
at Teknikken ikke var saa fremskreden og Tabet
af Land ikke saa paaagtet. To svære Stormfloder
i 1873 og 1874, der væsentlig anrettede Skader
paa Jyllands Vestkyst, gav Stødet til, at man
herhjemme tog Kystsikringsproblemet op, men
det var først långt senere, at Kystsikring paa de
mindre udsatte Steder end Jyllands Vestkyst tog
sin Begyndelse. Det er en kendt Sag, at et
Kystsik-ringsanlæg kan virke direkte skadeligt, idet der
i Læ af en Høfd eller en Høfdegruppe kan ske
betydelige Bortskæringer, og det er derför en
be-tænkelig Sag, naar enkelte Lodsejere, f. Eks. for
hvem Bekostningshensynet er af mindre
Betyd-ning, sikrer deres Kyst. Følgerne af saadanne
iso-lerede Foranstaltninger gav sig ret kraftigt til
Kende efter en Stormflod i November 1921, og
en i Sägens Anledning nedsat Kommission rejste
naturligt Spørgsmaalet om, gennem Lovgivningen
at fremtvinge mere ordnede Forhold paa delte
Omraade. Aktionen resulterede i Loven af 1922.
Naar jeg før omtalte, at Kystsikringen tog sin
Begyndelse paa den jydske Vestkyst, og naar
jeg tilføjer, at det skete paa en fuldkommen
ufrugtbar og værdiløs Kyststrækning, og at der
i dette Arbejde til Dato er investeret långt det
største Beløb blandt samtlige Kystsikringsanlæg
her i Landet, synes dette at være i Modstrid med
det ovenfor fremhævede angaaende Statens
Væg-ring ved at anerkende at have Pligt til at sikre
Landets Kyster, men det har sin særlige Grund
deri, at den Kyststrækning, det drejede sig om,
dannede Begrænsningen mod Vest af det
Far-vand, Limfjorden, som skærer sig tværs igennem
den jydske Halvø fra Hals ved Kattegat lil
Thy-borøn ved Nordsøen (Fig. 1).
Et Blik paa el Danmarkskort vil rent
umiddel-bart give Indtryk af, at Jyllands Vestkyst er den
mest udsatte Kyststrækning i Landet, aaben mod
det største Havomraade, udsat for den voldsomste
Bølgebevægelse. For Nedbrydningen af en Kyst
spiller Bølgebevægelsen långt den største Rolle,
og Bølgebevægelsen er alter afhængig af de
stær-keste Vinde, disses Hyppighed og det frie Stræk,
over hvilket Vinden faar Lejlighed til at gøre sig
gældende. Af en af Det Danske Meteorologiske
Institut udgivet Publikation, "Danmarks Klima"
(København 1933), vil man se, at W-lige Vinde
er liyppigst fra Hanstholm til Skagen og med
tiltagende Hyppighed mod Nord, NW-lige Vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
