Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 35. 25 september 1948 - Kystsikring og Thyborønspørgsmaalet, af Eygil Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C) 16
TEKNISK TIDSKRIFT
hyppigst fra Hanstholm til Esbjerg med
aftagen-de Hyppighed mod Syd. De stormende Vinde
(Vindstyrke 8—12) kommer hyppigst fra NW
längs hele Kvsten, med maksimal Hyppighed ved
Hirtshals og Bovbjerg. Hovedretningen af
Materialvandringen längs den jydske Vestkyst er
nord-gaaende Nord for et Punkt lidt Nord for
Thyborøn, sydgaaende Syd for samme. Under denne
voldsomme Paavirkning er Vestkysten blevet
af-slidt og afjævnet, og den oprindelige Kystlinie har
ligget væsentlig længere mod Vest, hvilket vil
förstaas, naar man betænker, at hele den
nordlige Spids af Øen Vendsyssel, Nord for en ret
Linie fra Frederikshavn til Hirtshals er opbygget
af Materialer nedbrudt væsentligst paa Vestkysten.
Limfjorden har oprindelig været lukket mod Vest
og med den voldsomme Materialvandring er det
den naturlige Tilstandsform for Kysten, men en
Tånge opbygget af alluviale Dannelser er meget
lidt modstandsdygtig mod Havets Angreb, og det
vides, at den lave Tånge gentagne Gange er blevet
gennembrudt under Stormfloder, at Byer er blevet
opslugt af Havet, og at oprindelig frugtbart Land
paa Tången er blevet lagt øde ved Sandflugtens
Hærgen. Man har skønnet, at der mellem
Dannel-sen af en ubrudt Tånge, dennes Nedbrydning og
Dannelse paany har været et Tidsrum af omkring
1 000 Aar. For den paa Tången boende Befolkning
var denne Usikkerhed naturligvis af allerstørste
Betydning, men Tångens Tilstand var af ikke
mindre Interesse for hele Limfjordsomraadet, idet
de lave Arealer längs Limfjorden (ca. 30 000 ha)
blev udsat for Oversvømmelser med salt Vand og
hele Limfjordsfiskeriet ødelagt, indtil der var
kommet nye Fiskearter, der kunde leve under de
ændrede Forhold.
Siden 1825 har Tången været gennembrudt, fordi
man, under Hensyn til at visse Kredse havde
For-dele af denne Tilstand, ved kunstige
Foranstalt-ninger har hindret Naturen i at læge det Saar, den
havde frembragt. Et af de Brud, som
Stormflo-derne i 1825 dannede, blev nemlig med Aarene
udvidet og blev i 1834 sejlbart, og en ny
Stormflod forøgede Bruddets Bredde og Dybde saa
meget, at der kunde etableres en
Dampskibsforbin-delse med England. Varigheden af denne Tilstand
var dog kort, idet Løbet omkring 1860 begyndte
at sande til, men en ny Stormflod i 1862 dannede
to nye Kanaler, hvoraf den sydlige, ved Thyborøn,
tiltög saaledes, at den i April 1868 kunde besejles.
I 1875 var den i 1825 dannede Kanal helt tilsandet.
Vèd denne nye Tilstandsform for Kysten
under-gik Materialvandringsforholdene en Ændring, idet
der tilkom en ny Paavirkning, Strømmen ud og
ind gennem Aabningen i Tången, og denne Strøm
kunde naa en saadan Styrke — 7 à 8 Knob’s
Fart — at den i Modsætning til Havstrømme i
Almindelighed, kunde øve væsentlig Indflydelse
paa Materialvandringen. Flodskiftet ved
Thyborøn andrager normalt ca 0,5 m og giver en Strøm
ud og ind paa 1 à 2 Sømil, men under Storme
fra SW gennem W til N bliver der ofte indtil
1 m Højvande i Havet og ved Vinde fra N gennem
E til SE indtil 1 m Lavvande. Under Floden løber
Strømmen mod Nord (dvs. indgaaende Strøm i
Kanalen kommer sædvanligvis med nordgaaende
Strøm i Havet); under Ebben er Strømmen i
Havet oftest sydgaaende (dvs. udgaaende Strøm
i Kanalen kommer med sydgaaende Strøm i
Havet). Under Indflydelse af disse Strømme er
Tan-gerne blevet indbøjet, mere jo mere man nærmer
sig Kanalen, jfr. Fig. 1, og det oprindelige
Material-vandringsnulpunkt (mellem Thyborøn og Agger)
er derför opløst i to, det nordlige lidt Nord for
Agger, det sydlige midtvejs paa søndre Tånge, og
Materialvandringen har nu Retning mod Kanalen
mellem de to Punkter — Afstånd ca. 20 km —
og bort fra Kanalen Nord og Syd for disse. Før
Gennembruddet havde man en stærk Indrykning,
og man kan af flere samstemmende Oplysninger
Fig. 1. Kort över Limfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
