Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 35. 25 september 1948 - Kystsikring og Thyborønspørgsmaalet, af Eygil Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 september 1048
uddrage, at den udfor Agger udgjorde ca 4 111
om Aaret. Eller Gennembruddet er Indrykningen
paa Partierne nærmest Kanalen 10—15 m om
Aaret, dvs. at enorme Materialemængder er
skaa-ret bort og en stor Del heraf ført ind i Fjorden,
livor de har dannet mægtige Fjordgrunde; man
har kalkuleret den aarlige Sandtilførsel til disse
til 3U å 1 Mill. nf/Aar.
Det kan under disse Forhold ikke undre, at de
Foranstaltninger til Beskyttelse af Tangerne ved
Anlæg af Sanddiger, som man iværksatte mellem
1840 og 1853, mislykkedes, idet disse paa de
nærmest Kanalen værende Dele af Tangerne blev
bortskaaret kort efter, at de var bygget, og da
Stormflodernes Hærgen af de lave, lidet
mod-slandsdygtige Tanger vedblev, nedsatte
Regeringen i 1874 en Kommission til at overveje, livilke
Foranstaltninger, der burde træffes for at
modvirke Havets gradvise Fremrykning. Denne,
Landets førsle Kystsikringskommission gjorde Studier
i Udlandet — væsentlig Holland — og besluttede
ved foreløbige Foranstaltninger at søge at faa
Ky-sten bragt ud til den oprindelige Beliggenhed og
derefter sikre den permanent ved Høfder støttet til
et 5 m højt Dige. Kommissionen gjorde et stort
Forsøgsarbejde in natura med Høfder af
forskel-lig Konstruktion og med forskellig Afstånd (300’,
000’, 1200’ og 2 400’), men maatte opgive den
lilstræbte Udretning og sluttede med at anbefale
Sikring af Kysten, som den paa den Tid var,
ved Bygning af 99 Stk. 220 m länge Høfder med
377 in Afstånd, forløbende ind til et
gennem-gaaende Dige, ca. 190 111 indenfor Kystlinien.
Disse Foranstaltninger kalkuleredes til en Udgift
at ialt 8 Mill. Kr. Med Hensyn derimod til Kanalen
kunde Enighed beklageligvis ikke opnaas. Som
Illustration af, hvilken Betydning man gennem
Tiderne havde tillagt dette Spørgsmaal, kan jeg
lier nævne, at det allerede i 1819 paa Kongens
Bild var blevet undersøgt, om man burde liave
en sejlbar Förbindelse gennem Tången, hvilket
en Overdigeinspektør besvarede med, at Tången
var Naturens Værk, og at der derför ikke burde
være nogen Aabning. Da Agger Kanal var blevet
sejlbar, kom der dog paa Grund af Ønsker fra
Befolkningen i den vestlige Del af liimfjorden en
kgl. Resolution for, at der intet maatte foretages
lil Indvirkning paa det dannede Gennemløb.
Under Kystsikringskommissionens Arbejde, livor
man dog havde Erfaring for. hvilke
Vanskelighe-der dette Løb havde forvoldt med Nedbrydning
paa Tångens Yderside og Opfyldning af Grunde
indenfor Løbet, var der ikke desto mindre
Stem-liing for at bevare det, eventuelt i sikret Skikkelse
med noget ændret Beliggenhed, men
Vandbyg-ningsdirektøren afgav Mindretalsbetænkning imod
dette Ståndpunkt. En ny Kommission foreslog
de af den forrige projekterede Høfder, der
allerede havde vist sig for svage, udbygget i sværere
Profil og Sikringen indtil videre begrænset til den
0 13
sondre Tånge, hvorefter Vandbygningsvæsenet
i 1884 fik overleveret de allerede byggede Værker
og överdraget Gennemførelse af Sikringen efter
sidstnævnte Forslag.
Kanalen var saaledes indtil videre ladet ude af
Betragtning, men den paakaldte sig
Opmærk-somhed ved at vandre mod Syd, og man maatte
for at sikre Nordenden af den sondre Tånge
bygge Høfder og et svært Stenglacis ud mod Kanalen,
livorved der for Älvor blev grebet ind i dens
naturlige Tilbøjeligheder. Senere sikredes nordre
Tånge med Høfder, og dennes Kanalkyst blev
beskyttet, saaledes at Indløbet nu var helt fastlagt.
Trods disse kostbare Foranstaltninger rykkede
Kysten fremdeles tilbage, omend i langsommere
Tempo (ca. 1 m aarlig paa nordre, ca. 2,5 m paa
sondre Tånge), og da der ved Roden af nordre
Tånge findes en Sø, hvis Adskillelse fra Havel
blev slidt faretruende smal, anstillede man lier i
Tidsrummet 1926—34 Forsøg med kraftige
Pa-rallelværker i Form af Jerubetonglaciser efter
holländsk Monster, men de viste sig uheldigvis ikke
egnede, og det kostbare Værk blev paa visse
Strækninger ødelagt efter faa Aars Forløb.
Før 1874 haves ingen paalidelige Oplysninger
om Dybdeforholdene udfor liele denne
Kyststræk-ning, men efter 1897 er der omtrent hvert andel
Aar foretaget Dybdemaalinger med ca 1 000 ni
Afstånd längs liele Strækningen og liver Maaned
foretaget Dybdemaalinger ved Høfdernes
Vesten-der samt Maaling af Kystliniens Beliggenhed paa
begge Sider af Iløfderne. En i 1930-erne företagen
Bearbejdelse af liele dette omfattende Materiale
viste, at Høfdeanlægget ikke havde formaaet al
standse Kystens Tilbagerykning, men kun al
henrnie den, samt — hvad værre er — at de
store Dybders Indrykning sker liastigere end
Kystliniens. Revlerne, der yder Kysten god
Beskyttelse ved at bry de Bølgerne, før de naar
Kystlinien, er delvis udslettede og Dybets
Fremrykning bevirker, at större Bølger kan angribe
Hav-bunden föran Kystlinien og de längs denne
op-førte Sikringsværker. Da denne Udvikling kunde
blive af skæbnesvanger Betydning for
Kystsik-ringens Bestaaen, nedsattes i 1936 en teknisk
Kommission til nærmere Undersøgelse af
For-holdene og til Udarbejdelse af Forslag til
Imøde-gaaelse af denne ulieldige Udvikling.
Kommissionen kom til det Resultat, at Nedbrydningen
ikke kunde standses, saalænge en væsentlig Del af
det nedbrudte Materiale kunde føres ind i
Fjorden gennem Kanalen, og at man ikke i det länge
Løb vilde kunne beskytte Kyststrækningen ved
Anlæg af Høfder eller Parallelværker, da der sker
Bortskæring af Havbunden belt ud til 20 m
Dyb-de. Udvalgets primære Forslag, Fig. 2 tv., gik
derför ud paa, at lukke Kanalen, hvorefter den
dannede Bugt maa forventes udfyldt af det nedbrudte
Materiale, der da bevares paa Tangernes Havkyst,
subsidiært at bevare Sejlløbet ved i en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
