Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. 35. 25 september 1948 - Kystsikring og Thyborønspørgsmaalet, af Eygil Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C) 16
TEKNISK TIDSKRIFT
Erhvervsinteresser i videre Forstand
(Konserves-industri, Baadebyggeri,
Provianteringsforretning-er o. lign.) var Oplysningerne saa hypotetiske, at
man i Realiteten ikke kunde tillægge dem
synder-lig Værdi. Lige saa usikker var Vurderingen af
Forlioldene under en Lukning, livor det
nuvæ-rende Saltvandsfiskeri vil blive erstattet af
Fersk-vands- eller Brakvandsfiskeri. Bortset fra Aal er
Brakvandsfisk ber i Landet ringere betalt,
og det mentes derför, at Værdien af Fiskeriet
under en Lukning vilde gaa væsentligt tilbage, idet
man ikke mente at kunne fremskaffe Yngel nok
til et rationelt drevet Aalfiskeri, hvilket vilde
bave kiinnet opveje Tabet af Saltvandsfiskeriet.
Vedrørende Skibsfarten liar man søgt at
analy-sere Varetrafiken paa Limfjorden i et normalt
Aar og deraf fundet, at Trafikken gennem
Tliy-boron Kanal andrager 1/112 af Trafikken i hele
Lim-fjordsomraadet (21/:; Mill. t). Af denne Tolvtedel
(ca 200 000 t) udgør ca 140 000 l Import (væsentlig
Kul og Koks) og ca. 60 000 t Eksport (væsentlig
Moler). Fra de interesserede Byer (dvs. i den
vest-lige Del af Fjordomraadet) blev gjort gældende,
at Fragterne vilde stige væsentligt, saafremt
Trafikken ved en Lukning af Fjorden skal gaa
norden om Skagen og østind gennem Limfjorden,
samt at der vilde ske en Stigning i
Isvanskelig-hederne. Om Fragtstigningens Størrelse har det
ikke været muligt at opnaa Enighed, idet det fra
Byernes Side gjordes gældende, at den vilde
an-drage omkring 100 %, inedens den af
Fragt-eksperterne i Kommissionen ansattes ganske
væsentligt lavere (niellem 0 og 30 %). Om Stigningen
i Isvanskeligheder har der ikke fra nogen Side
kunnet fremsættes et begrundet Skøn.
Landbruget er absolut positivt interesseret i en
Lukning, idet de lave Jorder omkring Fjorden
skaanes for Oversvønunelser af salt Vand og
iøv-rigt opnaar ganske væsentlig Forbedring paa
Grund af de sjældnere og lavere Højvande. Ogsaa
den Oinstændighed, at Brakvandstilstanden giver
Mulighed for Opgrøde og Vækst af Tagrør,
livor-ved Kysten faar en god, naturlig Beskyttelse, er
af stor Interesse. Endelig bliver Vedligeholdelsen
af eksisterende Diger og Kystsikringsværker
let-tere og billigere, ligesom det bliver billigere at
foretage nye Inddæmninger og Digeanlæg. Det
interesserede Areal er opgjort til ca 30 000 ha, livoraf
Halvdelen ligger ubeskyttet, den anden Halvdel er
beskyttet af Diger og Dæmninger. De
interesserede Arealer er skattemæssigt vurderet til ca 8x/a
Mill. Kr. og den ved en Lukning opnaaede
Værdi-stigning skønnedes at ligge mellem 2 og 8 Mill. Kr.
Efter Omarbejdelse og Revision af Overslagene
vilde den fuldstændige Lukning koste ca 16 Mill.
Kr., Lukning med Sluse ca 68 Mill. Kr. og
Lukning i Förbindelse med Grävning af en Kanal til
Hanstholm ca 60 Mill. Kr.
Det viste sig umuligt at samle Kommissionen
om ét af Forslagene. Resultatet blev at, 2 øns-
kede at bevare de bestaaende Forhold, 8 lioldt
paa den fuldstændige Lukning, 5 paa Lukning
med Sluse og 5 paa Lukning i Förbindelse med en
Kanal til Hanstholm (1 ønskede ikke at af give
sin Stemnie). I Rigsdagssamliiigen 1942/43 blev
fremsat Forslag lil den fuldstændige Lukning
(16 Mill. Kr.); men Forslaget faldt. I
Rigsdagssamliiigen 1946/47 blev Spørgsmaalet for
anden Gang behaiidlet, denne Gang som Forslag til
at lukke Limfjorden med Dæmning med Sluser,
kalkuleret til 92 Mill. Kr., og delte blev vedtaget og
ophøjet til Lov den 14. August 1946.
Det behöver næppe at siges, at Tidpunktet for
Gennemførelse af ct saa stort Forslag er det
uliel-digst mulige. Ikke blot udkræves der en Mængde
Material, men ogsaa et betydeligt Valutaforbrug.
For hurtigt at komme i Gang, er man begyndt
med en Forstærkning af de to Høfder, der skal
ind-gaa i de store Havmoler, hvortil foreløbig kun
kræ-ves Gement, Fig. 4. Det kan oplyses, at Blokkene,
livoraf Forstærkningen bestaar, støbes paa Stedel
af Beton i Blandingsforhold efter Vægt l^1/»^1/»
(235 kg Molercement pr. m ) og vibreres med
Vibratorer af svensk Fabrikat. Naar Blokkene er
afforskallet, slryges de med Akvastatic. Den
fær-dige Blok ve jer 90 å 115 t. Man er endvidere
begyndt at udgrave et Løb ind til en interimistisk
Havn paa Kanalens Nordside, men det ret
ubety-delige Kvantum Spunsvægsjern, som medgaar til
Havnen og til en Anlægsplads for samme Formaal
i Thyborøn Havn (ialt ca. 450 t) er ikke
be-vilget. Der er fremdeles bevilget 1% Mill. Kr. til
Indkøb i Holland af en speciel bygget
Sandpumpe-maskine, der skal benyttes ved Fremstilling af
Dæmningen, men den lornødne Valuta er ej heller
endnu bevilget. At Gennemførelsen af et saadanl
Arbejde, der i sig selv frembyder overordentlige
Vanskeligheder, bliver baade vanskeligere og
dy-rere under saadanne usikre Arbejdsforhold,
behöver næppe at tilføjes.
Fig. 4. Støbning af Landende for den projekterede sundre
Si ole (Høfd 59). T.v. ses i Förgrunden Blokke i nederste
Skifte, bag Kranen er støbt et Lag Blokke ovenpaa nederste
Skifte; de forreste Blokke i hvert Skifte er nystøbt og
derför dækket uf Maatter; Blokkene er 7,5 m brede og 3,0 m
länge i begge Skifter; i nederste Skifte er Höjden 1,7 m, i
överste 2,2 m; Kørekranen i Forgrunden bengttes til at
løfte Forskallingen med. Billedet t.h. er taget i modsat
Retning (mod V est); i Baggrunden yderst tilhøjre skimtes Høfd
59, som Landenden skal føres ud imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
