Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Hiertte Undskyldning for alle disse navnkundige litteraire
Stormakter, at jeg modtog dem paa et saa simpelt Sted.
Om-arbeiidelsen af de omtalte Repliquer fik jeg imidlertid snart
i St-.and, og afsendte ätter Pakken til Theaterdirectionen,
hvilken Udskrift jeg efter Molbechs Anvisning var nødt til
at Siætie derpaa. I Saisonen 1838—39, da jeg havde hert
Fru Mtibergs glimrende Fremsigen af disse lyriske Repliquer,
maat te jeg emile ved mig selv, ved at tænke paa det tarvelige
Sted,, lvor disse Vers vare indklædte i den danske Form.»
>»(NB. Her ophører dette nedenunder med smaa
Typer).:»
»EfterProfessor Heibergs gunstige Ytringer og den
An-viisn.inr, han havde givet mig, især angaaende Violantes
Re-pliquier i 3:die Aet, var det min Skyldighed, at talcke hain
derför. Det faldt af sig selv, at det i høi Grad maatte
in-teresse*e mig at blive personlig bekiendt med ham og med
den uf>rlignelige Ivonstnerinde, som jeg alt længe, for mit
eget 7edkommende, skyldte Taknemnielighed for hendes
Freinsiilling af den yngste Datters Rolle i mit lille
før-ste Aibeide for Theatret (»Det hurtige Frieri», Lystspil
paa Vers efter Baggesens Fortælling) og som Donna Diana
(oversat af mig efter West’s tydske Bearb.). Det var dog
ikke iden betydelig Hiertebanken, at jeg gik ud til dem i
Brogacen paa Christianshavn, jeg syntes slet ikke, at jeg
kunde tale godt nok med to saa geniale og udmærkede
Personligheder. Men da jeg kom der, møilte de mig Begge med
saa mogen Venlighed og Velvi 1 lie, at min beklemte Tilstand
snart maatte ophøre. Fra den Dag af bandt mit Hierte sig
meer og meer til Johanne Louise Heiberg.»
»Min Beundring for Konstuerinden var som oftest ganske
glemt, naar jeg sad og talte med hende. Naar jeg saae ind i
disse nørke siælfulde Øine, der altid afspeilede, hvad der i det
ØiebliL opfyldte hendes Indre; ognaar liun saa talte med den
elskelige Mildhed, Forstandighed, Aabenhed og Ærlighed, der
var heide egen, <la var det især Mennesket, det sande,
ypper-lige, u orstilte Menneske jeg beundrede og følte mig tiltrukkcn
af. Natr hun sagde nogetspøgefuldt og muntert, var hun ganske
uimodttaaelig; den Tid, da det skielmske Lune b yppig brød frem
hos heide, var maaskee allerede dengang tildeels gaaet over til
det tætksonime Älvor, der senere meer og meer traadte frem:
maaskee Samtalen ogsaamere antog den Retning med mig, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
