Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ken, at have hert til hendes fortroligere Omgangsvenuer —
Noget, der har skænket mig månge Glæder i Livet.»
Jordefærdsdagen, den 16 september, var lige så skön
som vemodig, — en dejlig, klar, stille og stràlende höstdag.
Det var, som om årets sidste »blomsterbörn» vilde iføre sig
sit höjtidsskrud for at samles om sin ömme plejemoders Ikålde
leje. Et halvt hundred kranse skjulte kisten, da den af unge
slægtninger og venner blev båren ud igennem haven. — I
Brönshöj kirke havde en talrig skare samlet sig, trindt
omkring fra. Mangen sortklædt kvinde lagde blomsterkranse,
som det sidste farvel, ved foden af kisten, der ikke kunde
rumme så månge. Kirkens vinduer var tildækte med sort,
og en mængde lys strålede fra den bue af grönt og bloimster,
der hvælvede sig over kisten forved alteret. Efter taLerne,
den varmeste af den hensovedes egen broder, kappedes flere
blandt følget om at bære hendes kiste udenfor til det sidste
mörke gæmme. Denne blev dog ikke, som sædvanlig, saenket
ned i et skummelt hul, men båren ad en skråning lige ned
i graven, som snarere lignede en smilende løvhytte. Der
var ikke en mörk plæt jord at opdage på sidorne; så.ledes
havde kærlige liænder lige til det sidste strøt blomster for
den, som så höjt ælskede dem og alt det skönne i natiuren.
»Man kunde jo få lyst til at blive dernede med det saname,»
sagde en ærværdig ålding, en af slægtens ældste venner. Den
blomstersmykte kiste blev stående således til långt uid på
eftermiddagen, — da først blev den tildækket med jord og
grav-höjen ätter med blomster.
Sille Beyers egen lille stue oppe i gavlen på Fredin
ks-gård, — den, hvori hun læste og skrev om dagen, so*v om
natten, levede og døde, — den ser endnu den dag idag så.ledes
ud, som da hun selv bode der, — og således vil den blive
stående, så længe gården er i slægtens eje. Slyngpl.anter
snor sig endnu op ad væggen imellem yndige
blomst.ercnale-rier af Frøken Løvmand, hendes veninde, imellem små
Jand-kårt af søstersönnen Fredrik Høst, imellem billeder af
Heiberg, Fru Heiberg, kammerherinde Rosenørn, Fkn.
B.Arnesen-Kall og andre, der var hende så kære i livet. Hendes bogskab står
endnu på det samme stæd. Det rummer ingen stor mæingde
bind; men dets indhåld er udsøgt, ogdetvidner tillige om, hvor
meget hun har været ælsket: næsten alt er gaver, som hum har
modtaget efter den ulykkelige brand i 1857. Ja, selv hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
