Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
sykurv står urørt således, som da hun forlod den; — deri
Miltons »Paradise», min sidste julegave til hende.
»Hun havde skrevet mängt et kiærligt Digt, ved hver
glæ-delig eller sörgelig Begivenhed, der mødte i hendes
Venne-kreds; jeg fandt derför, at et saadant ikke burde savnes ved
hendes egen Bortgång, og i Mangel af andre maatte hun
nöies med mit, — visseligen kunde intet være udrundet fra
et mere kiærligt og hengivent sindelag.»––-Således
skriver Sille Beyer, da hun i sine efterladte handskrifter
med-deler Juliane Maria Jessens død.
»Ved hendes egen bortgång» tænkte jeg som hun
hen-ved 30 år tidligere, — dog med den store ulighed, at Sille
Beyer lieldigvis ikke i »Mangel af andre maatte nöies med
mit» ringe sörgekvad, — nej, versenes tal syntes næsten at
ville kappes med blomsterkraiisenes på kisten, — og månge
var skönnere bundne og konstigere slungne end mit enkle
afskedsdigt. Når jeg alligevel drister mig til med dette
at slutte denne levnedsskildring, så er det, fordi jeg, ved
at tage det fræm igen efter over 6 års forløb, finder, at jeg
den-gang har målet med sande farver. Jeg vilde vel måske kunne
vælge mer velklingende ord og rette synder imod språg- og
versebygning hist og her; men ikke vilde jeg kunne male
noget nyt billed, som kortere skulde samle så meget af
hendes hele levned og fasthålde det så sanddru som i følgende
enlde linjer:
Sille flenrikke Kirstine Beyer,
födt den 35 avguat ISOS, (lüd dun 10 september 18G1.
Så stille var Din færd, Din ånd så skön;
Dit liv var som en blomst, hvis vellugt kvæger,
mens nattens skygger skjuler os det bæger,
livoraf dens duft udgyder sig i lön.
Du fatted poesiens gudespråg,
ja, i dens tempel var Du selv præstinde;
men fræmfor alting var Du ægte kvinde, —
og så fortrolig dog med pen og bog.
Til barnet talte Du med barnligt sind,
Og mängt et dejligt æventyr Du mal te;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
