Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
Stunden efter skjöd den fra Land, og Farten gik lös. Der
blev ikke talt om hvad der skulde gjöres, hver Månd sad
taus og glögg*) paa sin Post og holdt Øje med
LandkjenJin-gen og de ujevue Bölgeströg. Det var en skarp Seilads,
voldsom stundiinellem, men endnu var det kun en Kamp
med Faren, ikke med Döden. Den næste Stund kunde
forudsees og beregnes. Aftenens sidste Time var alt
for-bi, da Baaden styredes ind mod den Strand, bvor Lægen
boede. Og her tren da Præsten fre ni med den uafviselige
Fordring. Selv havde han sat sit Liv paa den, (let gav
Myndighed og Vægt. Det varede heller ikke længe for
Lægen satte sit ved Siden af, og för ban med ængstlig Omhu
blev nedpakket i Bagskuten af Baaden som en hellig Ting,
og saa bar det ud over det skummende Havdyb igjen.
En kort Stund gik hen, da gled den sidste
Landkjen-ding væk i Sjödrev og Tykning, og Ilavets brede Vei, uden
Maal og Grændser, laa for dem. Tung og fast, som en
uigjen-nemtrængelig Hvælving stod Nattens Sky over, og som en
rygende Snefan for hver Strömbaare **) iinod dem. Men der
sad Klügt og paa Baaden, og under den dygtige Styring
skar den fremad, og den höjbuede Forstavn klövede
Böl-gerne som en Hellebard. Af og til slap Kjolen Sjöen, det
var et Kneps af Dödens Finger! Da hvislede en Strömbaare
hen over den, det gav Tyngsel, og Stundeu efter var
Lige-vægten der igjen. Der hörtes ikke et Ord, undtagen det som
raabtes Månd imellem, naar Seilct skulde sættes eller
Baaden öses. Det var en forfærdelig Seilads, det var den,
livori Aanded råget er halvt, og Be vistheden sammentrængt
til et eneste flammende Punkt. Thi vel er Havets Vej saa
bred som nogen; men naar det heder Livsvove, da löber
Baaden längs Gravens yderste Kand, som paa en Knivsod.
Og der sad nu disse otte Mænd i Baaden—uden Skræk; ,
thi Döden skrækker ikke, naar den er saa nær. Den som ser
Döden lige ind i det blege Aasyn, ser stråks, at der er en ’
Magt over den. I Frastand er den et Spögelse, som
Haa-bet udstyrer med alle Livets Skræmsler — Ansigt til Ansigt
er den Guds Dom. Men uagtet disse Mænd havde fælles
Maal og Vilje, var der dog ingen af dem, som i denne Nat. i
*) Skarpsynt.
**) Bölja.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
