Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
ikke stod alene med Gud ligeoverfor Øjeblikkets
Afgjö-relse.
Otte Mænd havde lagt ud i den stormfulde Vinternät,
otte Liv var sat i Vove for at frelse et eneste, og det af saa
ringe Værd som en ubeskyttet Ivvindes — det gav
Eftertanke! thi hver af dem havde sin Slægt at værne om. Men
hin Kvindes Nöd var et Kald til Menneskeheden, var
Naturens fuldgyldige Krav til Menneskeaandens Værk, det var
Sägen. Ingen havde præket dette for disse seks Mænd, som
sad der og fr ei digt tog Kampen op med Döden efter hver
Styrtning, men de vidste det fra Naturgrunden aligevel, og
det var det, som havde drevet dem ud fra Fred og Lunhed
i et trygt Hjem og med Höjtiden lige for Dören. Men det
vistes ogsaa paa dem, at de vidste, hvad de gjorde, og det
skulde de vide — det skal alle vide i en afgjörende Stund.
Men derför var der heller ingen af dem, som tvivlede
om at Gud var med — og saa var lian jo med! Ingen af
dem tvivlede om, at Lykken var med — og saa var den jo
med!
Derför, da det förste svage Dagbrud hvidnede Skyen
over dem, da stäk en liden Landkjending frem forud:
En Nat med Slcræk og Fare
Sänk ned i Tidens Flod —
Guds Lys, det morgenklare,
Gik frem, hvor Natten stod!
Og der var styret ret — gjennem Sjödrev og Mörke, uden
Kjending og ofte uden Skjön — hvem var det da, som havde
styret?...
En Time efter strög Baaden ind i den Vik, hvor
En-ken boede, og Præsten med Lægen skyndte sig did, hvor
Hjælpen og Trösten kom som et Bud fra Herren.
Paa Præstegaarden var der ikke megen lio over Folket
denne Nat. Men da Morgenen gryede, rejste sig en liden
Fortröstning i de bekynirede Sind; og efterhaanden, som
Dagen skred frem, var det ligesom ingen kunde tro andet}
end at det dog maatte være gaaet godt i den mörke Nat, siden
nu alting var sa lyst og greit. Da blev der talt om
Ananias. Ingen havde set ham, selv ikke Gullau, som dog havde
siddet oppe hele Natten og huldt Lyset brændende i Kjök-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
