Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1H2
der maaske en tredje V ej, hvorpaa Gutten kunde mödea, da
kjendte han den ikke!
Og nu var det just saa, at der var en slig Tredjevej; men
det var rigtignok en Oravej.
Gutten trængte Ros baade for det han gjorde, og det
han ikke gjorde. Det var der Ingen, som forstod. Hans
Far havde været ligesaa skrydende som Sünnen, hans Mor
var död for længe siden. Saa var der iutet Hjerte, som gav
ham det Kjærtegn ban trængte saa förunderligt til, og deri
var alle uden Skyld; thi naar Ananias satte i at rose sig
selv over al Maade, saa hidsede han alle omkring sig til
Modstand. Havde bare en eneste lagt et Ord til, da var
det saa vist, at ban selv havde draget det ifra. Havde en
löftet ham til Skyen, da havde han skammet sig selv ned i
Jorden. Men dette Forhold stillede ham paa en Yis alene
i Livet. Han fik ingen Sidemand, det vil sige som ban
selv godkjendte, og deri laa det; thi uagtet en Sidemand
vistnok er slem at komme tiirette med, furdi han egentlig
er Sammenligningeus lloldepunkt og Moral, saa er det dog
det sideordnede, som skal bringe Harmoni. Men en
Sidemand taalte Ananias ikke. Han haauede sig vælc fra
Overmanden, han betalte sig væk fra Undermanden, og han
skröd sig væk fra Sidemanden. Nu sad ban der ude paa
Havet og drev om for Ström og Bülger i en usel
Færings-baad, ogvar ban ikke stor, saa var han idetmindste alene —,
men den Slags Ensomhed hugede ham just ikke. Det
U-maalte stod omkring ham, og der var ikke et Punkt han kunde
löfte sig op til. Han var saa at sige i de store Magters
Vold, og det fölte han til Sönderknuselse. Havde han i
7 O
denne Stund havt en Vilje, til Ondt eller Godt., han havdo
havt en Magt til Jevnförelse med Magt; men nu var det
med hans Sind, som med Skottungen og Skjellen. Vinden
blæste fra to Kanter, og derför blev der Ukiarhed og Raak
i Midten.
Men liden fölte han sig, det var vist, skjönt denne
Lidenhed ikke var ham til noget egentlig Sjælegagn; thi den
sad enclnu i hans Sind som en Torn, der værker og samler
ondt Blod om sig. Han havde draget Aarerne iud og sad
med Ansigtet böjet ned over begge Ilænder, mens Baaden
ekjöd hid og did for Strömmens Lune. Da kom en Vind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
