Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
»Er det dig, scni spöger lier med lidén Julenat?» spurgte
lian.
Ja, det var da hende.
»Jeg synes det var bedre, Du gik og la dig,» brummede
han godslig*), mens han trak Stövlerne paa.
»Jeg tænkte, Du havde godt af lidt varm Drikke, jeg,»
hviskede hun.
»Tænkte Du det?»
»Ja.»
»Er det for min Skyld Du holderoppe?» spurgte han og
stillede sig op ved Gruen lige for hende.
»Det var nok det,» svarede hun og vovede sig til at smile
ham lige op i det store Ansigt.
»Du har slige gode Øine,» sa Gutten og kunde ikke se
sig mæt paa Gjenten; thi hun stod der föran Flammen, og
hendes Ansigt skinnede som en Morgensol.
»Jeg god!» stammede Gjenten, »nej, det er nok dig, som
er god.»
»Ha ha ha!» lo Gutten. »Ja, da er nok Odderen god
med ti Hagl i Bringen!... Men det er nu snildt af dig, at
Du har god Tro... Det er svært saa vakker Du er, Gjente!
Øinene dine skinner ligesom et Glan i Skyen.»
»Nej, siger Du det!» udbröd hun glad og slog Øjnene
klart op mod ham. Men hun müdte et Blik, som tog hende
fangen med Sjæl og Hug i samme Stund, da sænkede hun
Øielaagene, og hun vovede ikke at löfte dem mere.
»Hvad er det nu Du hedder?» spurgte Gutten lidt efter.
»Gullau,» hviskede hun.
»Gullau, naa... En fik nok tage fint paa dig,» föjede han
til en liden Stund efter, idet lian med Bagen af sin Ilaand
strög ned over Gjentrens Kind.
»Jaja! nu faar jeg gaa,» afbröd han sig selv og vendte
sig med det samme fra hende. Henne i Düren gav han
hende endnu et Farvel og et lidet Nik, saa gik ban.
Men udenfor standsede han og keg ind igjennem Ruden.
Gullau stod föran lidén med foldede Hænder — det saa
ud ligesom hun bad for ham! — Saa gik han hen til
Hus-hjörnet og keg ud over Havtykningen, og her stod han stille
igjen med en Betænkning. »Han var ikke ræd for nogen Ting
i denne Stund, men den Gjenten, som stod der föran Gruen
" *) Vänligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
