Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
og bad for ham!... Det var da heller ikke værd at tage
det saa stridt, han kom nu hen paa Dagen til Holmene
ligevel — og han skulde nok stelle det bra for
Gamlingen ...»
Og efter denne lille Overvejelse af Lyst og Pligt, fik
Ananias det saavidt til at passé sammen, at ban vendte om
igjen og tren ind i Kjökkenet paany.
»Du skal ikke bli ræd, Gjente,» hviskede han, da Gullau
kvap op idet han aabnede Dören. »Jeg tænkte det, at jeg
kanske havde det bedre her ligevel... Jeg vil lægge mig
paa Bænken her... kanske blir Du hvor Du er, Du?... Der
er nu ikke långt fra Morgen ...»
Ja hun gjorde nok det, hun!
Saa strakte Gutten sig hen over Bænken paa den
Maade, at han beholdt Gjenten lige for sig.
»Var Du kanske ræd for, jeg skulde bli paa Sjöen
i-kveld?» spurgte ban lidt efter.
»Jeg var saa ræd!»
»Du ,er en bra Gjente,» brummede han, og saa lagde han
sig til igjen, og der fulgte et Par tunge Aandedrag.
»Er Du kanske ræd for at komme til Torpen?» spurgte
ban og rejste Hovedet, ligesom efter en Dröm, og saa hen
paa hende.
»Jeg?» spurgte hun. »Nej, jeg er nok ikke ræd . .. Vil
bare Du ha mig.»
»Om jeg vil ha dig?» smaalo Gutten og sänk sammen
paa Bænken igjen. Men denne Gang fulgte Aandedragene
tungt og længe efter hinanden, og Gullau tænkte: nu sover
han! Saa sukkede hun lettet; thi det var ikke frit, at hun
var lidt ræd. Da for han pludselig op af Sövnen og stirrede
paa hende, det var ligesom han ikke rigtig vidste hvor han
var.
»Naa det er dig!» brummede han. »Gudskelov!... Jeg
vil sige dig det, Gullau, at jeg liker dig saa godt... jeg har
ikke havt slig Hug til nogen Gjente för dig...»
Gullau boldt sig fast i Gruen og saa ind i Flammen,
og en Stund efter sov Ananias som en Sten.
Saa vaagede hun Natten ud, friskende paa Luen og
lyttende til de tunge Aandedrag. Og her i den fredmilde
Stilhed flettede hendes Hjerte sin Krands om
Juleatjev-nen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
