Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
Först kom den lykkelige Stund, da Gutten löftede hende
op til sig og bar hende gjennem Sjöen paa sin Arm — det
blev en stor duftfager röd Blomme, som stod överst. Saa
koin der lidet Gran Smaakrattel som laa ud over hist og her,
men samlet og bunden i Krands saa det godt ud ligevel.
Et godt Stykke inde paa kom en stor Grankvist — det var
hint Udbrud: »Du er liden, men Du er kvik og vakker er
Du og!» Den fyldte vidunderligt, og lagde sig pyntende
og dækkende hen over Smaastraaene. Men tilslut kom
hele Indsamlingen i denne lykkelige Julenat: Tiritung og
Blaaveis *), Engblommer og Præstekraver hobede sig op om
Fingrene paa hende. Og da den nu var ferdig, var det
ligesom Gullau tænkte at hun stod Side om Side med
Gutten midt inde i den, og at den lukkede sig fast sammen om
et helt långt lykkeligt Liv.
Og Gullau tænkte ret; thi den Knude, som bandt den, var
slynget sammen af den förste Ære og den förste Kjærlighed;
det giver Held.
Om Morgonen tidlig sad Ananias bred og glad föran
Bordenden med en Skaal dampende Kaffe föran sig og
Gullau smilende som en Sol ved Siden. Da kom lidt for
lidt de andre Tjenere ind i Kjökkenet, og der begyndte
ligesom at gaa et Lys op for dem ved dette Syn. Men
Ananias vilde ikke nærmere ind paa dette, derför reiste han sig
og gik, og i Dören gav han Gullau et Vink at komme efter.
Saa gik han föran, og hun fulgte ham bagoin
Iiushjör-net; men her sänk hun skjælvende ind til Væggen, hun
magtede ikke et Skridt videre, og saadan som Gutten stod
der föran hende og ikke sagde et Ord, men blev uafbrudt
ved at betragte hende, saa det næsten ud som om han havde
naglet hende fast til Væggen med sit Syn, og som om han
derfra tog hende Stykke for Stykke ind i sig.
Da kom Præsten gaaende hen over Vejen, og seende
sig om fik han Øje paa Gutten.
»Hvad!» udbröd, ban »Jeg mente Du var draget afsted
for længe siden?»
»Nej,» smaalo Gutten og lettede paa Skuldrene.
»Nej, jeg ser det,» föjde Præsten til, »Hvad er det Du
vil med Gjenten der? Kanske vil Du ha hende med dig
*) Namn pä blommor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
