Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’214
— og bogen må kaldes en folkebog for hele det dannede folk,
ikke mindst for dets kvindelige halvdel.
Vilde kun kvinden åbne sit öje og åbne sit hjærte for våre
herlige gamle åldsagn, vilde hun kun mer end hidtil lade dem
træde istædenfor de sædvanlige ammestuefortællinger, — da vilde
hun også derved bidrage ikke så lidet til at uddanne en kraftigere
og viljestærkere efterslægt, sora kan være istand til at løfte
fræm-tidens opgaver ved hjælp af arven fra fortiden. Ti — som forf:ns
slutord lyder — »vilja vi gent emot de pligter, som föreligga oss,
intaga en bestämd och sjelfständig hållning, måste vi gå tillbaka
till de gångna tider, för att få veta, hvad vi äro, hvilket arf vi fått
att forvalta. Ur det förflutna är det som framtiden utvecklar sig,
men hur denna utveckling sker, det beror — på oss.»
C. PEKIODI8K LITTERATUR.
Nordisk Tidskrift für Politik, Ekonomi och Litteratur. Utg. af G. K.
Hamilton. Lund 1866—67 og 1868 Qan—maj).
»... Men anser Ni då att någon, värö 8ig man ellor
qvinna, bör vara okunnig om en fråga, som rör alias
vårt vara eUer icke tara, vår sjelfständighet, vår frihot,
vårt lif som folk? Botydcr icko okunnigheten i ett
sådant fall likgiltighet?.
o. k. i Tidsk. f. Hemmet 186S s. 18.
Napoleon I, som ung general på 28—29 år, stod engang i et
glimrende sælskab ligeoverfor en både smuk og åndrig dame, med
hvem han søgte at indlede en samtale.
»Jeg kan ikke lide», sagde han, »at damerne giver sig af med
politik.»
»Deri har De ret,» var svaret, »men i et land, hvor man skærer
hovedet af dem, er det dog naturligt, at de har lyst til at vide hvorfor.»
Herimod kunde den siden så store kejser ikke finde et eneste
ord at indvende; han søgte snarest muligt at fjærne sig.
Dette lille optrin, som den åndrige Fru Staël-Holstein
meddeler i sin skildring af den blodige franske statsomvæltning, synes vel
ikke ligefræm at passe på vårt fredelige og stille statsliv heroppe i
det kalde Norden. Og dog vil man vistnok ved nöjere eftertanke
finde, at ligheden er större, end den ved förste öjekast synes.
Der er vel ingen, som har isinde at »skære hovedet af
damerne»; men, hvad der på en vis måde er lige så gält: de
stærkere stater tager det i vår tid ikke så nöje med at skære de svag.
ere midt over. Sligt et snit i folkelegemet følte Danmark for 4
år siden, og inden 4 år kan densamme skæbne true Sverige. »Din
sag står på spil, når Din nabos væg brænder,» siger et gammel ordspråg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
