- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tionde årgången. 1868 /
308

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’308

Væsen ikke Spor af hvad man kalder Genialitet, af den
Begavelsens Fordringsfuldhed, som jeg senere har truffet hos
flere Mænd, og som en Kvinde sjelden kan nægte Noget.
Han sögte ikke at gjöre sig bemærket, optraadte nödig for
et större Publikum, talte sjelden om sin Kunst, ja holdt
ikke engang af, at jeg viste ham, at jeg her delte hans
Interesser. Det var, som om han var bange for, at jeg skulde
komme til at elske Kunstneren istedetfor Mennesket. Naar han
den lange Dag igjennem havde passet sine talrige og godt
betalte Informationer, plejede han at öfre nogle af de sildige
Aftentimer til sit eget Arbejde, men saa da ikke gjerne,
at jeg var hos ham. Næsten den eneste Tid vi var sammen
var om Middagen og en Times Tid efter denne. Da
plejede han at sætte sig til Pianofortet og ganske overgive sig
til sine Inspirationer. Dette var mig i lang Tid en sand
Vederkvægelse og en Glæde, jeg hidtil neppe havde kjendt.
Som oftest begyndte han med et simpelt, velbekjendt
The-ma, som han saa indhyllede i en Pragtklædning af
Improvisationer og barokke Indfald. Hans tekniske Ferdighed var
neppe usædvanlig stor; jeg har hürt langt brilliantere
Virtuoser; men hans Foredrag havde en Finhed og paa samme Tid
en Fasthed og Renhed, der aldrig forfejlede sin Virkning i en
snevrere Kreds, og som var dobbelt kjær for mig, fordi jeg her
gjenkjendte netop det samme i hans Væsen, ved hvilket jeg fra
Först af havde fæstet mig. I Begyndelsen sad han ofte
under dette og samtalte med mig eller rettere talte for mig,
berettede mig om fremmede Lande, i hvilke han i sin
Ungdom havde færdedes meget, fortalte om Karakteren og
Sammenhængen i de Stykker, han spillede, om sine Planer til egne
musikalske Arbejder, Planer, til hvis Udförelse forresten
kun liden Tid levnedes ham, da ban efter vort Giftermaal
maatte arbejde meget strengt med Informationer.

Vor Forlovelse havde kun varet ganske kort. Allerede
temmelig snart efter Bryllupet begyndte jeg at tro, at jeg
havde Grund til at angre det Skridt jeg havde gjort; jeg
mistede min Tiltro og Hengivenhed til ham, og jeg sögte
Skylden hos ham.

Saa stærk og frejdig, ja næsten overmodig han end
somoftest traadte imellem Menneskene, mærkede jeg dog snart, at
der bag dette skjulte sig en Svaghed eller — maaske er
dette ikke det rette Ord — noget Splittet, Uroligt, Usikkert,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1868/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free