- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tionde årgången. 1868 /
309

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’309

hvis Grund det ikke var mig muligt at finde, og som jeg
tilsidst troede skrev sig fra, at han fölte sig skuffet i sit
Forhold til mig.

Det kunde vel være et Par liger efter vort Bryllup, at
jeg en vakker Söndagsmorgen foreslog ham en Tur hen paa
Fæstningen for at höre Militærmusikken spille, Noget som
för havde hört til mine stadige Adspredelser. Han fulgte
strax med, og jeg, som ikke havde lagt Mærke til, at han
var usædvanlig taus, gav mig ganske hen til den oplivede
Stemning, som Morgenens friske Ivjölighed, det straalende
Solskin, de mange Spadserende og den livlige Musik
forenede sic om at fremkalde. Vi standsede i Nærheden af de

O

Spillende, og i min næsten overgivne Munterhed skyndte jeg
mig at gjöre Karl opmærksom paa et Par af Ofticiererne,
som jeg kjendte fra tidligere Dage. Blandt disse var en
yngre Broder af ham, med hvem jeg engang havde varet
forlovet. Han hilsede mig paa Afstand meget æibödig — ja paa en
saa næsten ceremoniel Maade, at jeg kjendte, hvorledes Blodet
— jeg viste selv ikke hvorfor — strümmede op i mine Kinder.
»Nu,» sagde Karl, der var bleven opmærksom paa min pludselige
Taushed, »skal vi saa ikke gaa videre?» —. »Kun et Øjeblik
endnu,» bad jeg, »hörer du ikke den dejlige Musik?» I
samme Øjeblik löd Tonerne af en dengang meget yndet
Dand-semelodi i berusende Hast over til os, og förte mig
saaledes tned sig, at jeg neppe kunde staa stille. »Venter du
kanske paa, at en af de Herrer Officierer skal komme og
byde dig op til en Vals?» spurgte Karl i en, som det
syntes mig, temmelig grætten Tone; »Musikken og
Kompagniet vilde passe til det.»—»Nu ja, det er muligt, at Musikken ej er
saa særdeles dybsindig eller klassisk og Ofticiererne heller
ikke just »Herrer i Aandernes Rige»; men man kan jo ogsaa
til Afvexling have Lyst til andet end Nektar og Ambrosia.»
—»Du smigrer mig virkelig altfor meget, naar du giver den
Kost, jeg har at byde dig, disse smukke Navn.» Paa denne
Maade fortsattes Samtalen en Stund, indtil vi begge var
forstemte. Strax efter Middagen satte han sig til at blade i

O O

nogle Pakker, som jeg vidste indeholdt Optegnelser fra hans
Rejser i Udlandet; i disse fordybede han sig mere og mere og
syntes ganske at have glemt mig. Jeg sad og ventede, at han
skulde komme hen og med et venligt Ord eller endog blot
med et Kjærtegn bede mig om Tilgivelse for den haarde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1868/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free