Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’311
vende et halv Snes Aar af dit Liv paa at reise Verden rundt
for at se alt, hvad en Jordoraseiler lærer at kjende; dersom
du ikke skulde have Evne og Vilkaar til ved mangeaarig Øvelse
i fremmede Sprog at træuge ind i Folkeindividualiteternes
Forskjellighed, som disse vise sig for Granskeren; dersom du
ikke er betænkt paa at opdage et nyt astronomisk System,
der vil fortrænge det copernikanske og det ptolemæiske. —
saa aift dig; og dersom du har Tid til det förste, Evne til det
O O ’ O ’
andet, Tanke om det sidste, saa gift dig ogsaa. Selv om du
ikke fik Jordkloden at se eller talede i mange Tunger eller
blev klog paa Himlen, du vil ikke forti-yde det; thi
Ægteskabet er og bliver den vigtigste Opdagelsesreise, et
Menneske foretager sig.» Det var mig alligevel som om der var
kommen Uro i Luften, og det blev ikke bedre, da den
Fremmede pludselig spurgte: »Men hvard blev der af dig, da vi om
Hösten skiltes i Milano; du sagde du skulde en liden Tur
op i Brianza; men den lille Tur blev nok et halvt Aars
Eremitliv; thi det Brev, jeg ud paa Vaaren fik fra dig, og hvori
du fortalte, at du drog nordover, og at du ikke mere vilde
se Italien igjen — i det Hele taget et höjst forbausende
Brev — var dateret Capo di Lågo, en ussel liden Landsby
ved Luganersöen.» — »En fortryllende liden Landsby,»
rettede Karl ham; »det er forresten sandt, jeg blev der
Vinter-maanederne over; jeg var fængslet til Stedet af en
haardnakket Sygdom, som jeg först fik Bugt med, da Trækfuglenes
Skarer varslede mig om, at jeg skulde vende min Vandring
mod Nord.»—»Syg? Hvorledes?» — »Aa, et haardnakket
nervöst Tilfælde.» — »Nej virkelig!» Der laa i dette »Nej virkelig!«
noget ubehageligt Ironisk, som efterlod en Tvivl, for hvilken
jeg ikke kunde frigjöre mig. Jeg vilde ikke vække disse
Erindringer hos Karl, og derfor taug jeg med min Tvivl,
gjemte den, men glemte den ikke, saalænge indtil den var
bleven til Mistro, og min opskræmte, sögende Fantasi havde
dannet sig en hel Eoman — desværre en Roman, som snart
skulde vise sig at indeholde kun altformegen Sandhed.
En Aften var vi paa et stort Bal. Jeg dandsede og
morede mig ganske guddommeligt, og jeg modtog derfor gjerne
Karls Tilbud, da han temmelig tidlig gik hjem og lovede
senere paa Aftenen at sende Vognen tilbage for at hente mig.
Det var alt langt over Midnat, da jeg kom hjem; men da
jeg saa, at der brændte Lys paa Karls Værelse, listede jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
