Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’314
ger kunde slutte, stöttet og hjulpet ham, da han kjæmpede
for at erobre sin unge elskelige Brud, Datter af en meget
rig Familie, der havde sat sig imod Partiet. De havde vel
været gifte et Par Aar, da Krafts Hustru döde i sin förste
Barselseng; Barnet fulgte hende. Karl havde i disse tunge
Dage trolig staaet sin Ven bi, og da alt var tilende, bragte
han Kraft, der næsten var ude af sig selv af Sorg og
Overanstrengelse, hjem med sig til os, hvor han endelig fik ham
overtalt til at blive, indtil Begravelsen var overstaaet. Det
var en Ynk at se den ellers saa stærke og frejdige Månd
slö vet under Tabets Bitterhed; det var som gik der et
Spö-gelse om mellem os, og jeg kunde ikke fatte Karl, der
istedetfor at söge at distrahere ham, snarere syntes at ville
udvide Saaret ved at tale med ham om deu Afdöde.
En Eftermiddag havde jeg lagt mig til Hvile paa
Sofaen i et Værelse, der stödte lige op til vor Dagligstue,
Doren var uforvarende bleven staaende paa Klem. Karl og
Kraft var i Dagligstuen; de talte i Begyndelsen ganske
sagte; men lidt efter lidt blev det höjere, saa jeg kunde höre
alt hvad som blev talt.
»Men dette er Uret»— det var Krafts Stemme jeg hörte
— »det er blodig Synd; der er ingen Mening i det!
Hvorfor nu allerede? Vi holdt saa fast ved hinanden, vi
klamrede os til hinanden som to Born, der staa alene i Murket. Og
nu–!»
»Jo, der er Mening i det,» svarede Karl; »Ingen bliver
kaldt bort, som ikke er færdig. Hvoraf ved du, at det
havde været det bedste, at hun var bleven hos dig? Hvem
inde-staar dig for, at der ikke kunde være kommet Noget
imellem Eder, som havde skilt Eder ad, et ubetænksomt Ord, en
Erindring, en Skuffelse? Og saa havde I gaaet ved
hinandens Side Livet igjennem, og dog for hver Dag mere og
mere fremmede for hinanden.»
»Heller det — da saa jeg hende dog, da havde jeg
hende hos mig; men nu–!»
»Sig ikke det. Du har været lykkelig; der har ingen
Misforstaaelse været imellem Eder, ikke nogen Skygge af
Tvivl; I har kunnet leve saaledes sammen, at du maa vide
det med dig selv, at endnu kun nogle korte Aar og saa
modes I atter. Og dette er den bedste Tröst jeg ved at byde
dig; thi det skal tröste dig ikke blot over hende, som er gaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
