Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’315
et bort, men ogsaa over dig selv. Thi hvis du havde gaaet
alene gjennem Livet, eller sammen med En, som du vel
engang havde elsket, ja som du elskede endnu og stedse, men
som veg tilbage, naar du nærmede dig til hende, hvad tror du
saa der var bleven af dig, naar du selv havde stridt den
tunge Kamp, som kaldes at leve, tilende? Mener du, at du da
havde kunnet tro paa et nyt Liv sammen med hende, tro
paa en Gjenforening, saaledes som du nu kan? — Nej, nej,
da havde du vidst, at naar det var forbi hernede, da var det
ogsaa forbi for stedse.»
Det var stille en Stund. Saa hörte’jeg, hvorledes Kraft
reiste sig og gik hen til Karl. »Ved du dette fra dig selv?
Tror du — tror du, Tvivleren, du som roste dig af dit
objektive Blik paa Livet og Evigheden — tror du virkelig, at
deier noget i det de kalde det evige Liv?»
»Ja og nej, som du tager det til. Du kan vinde det,
tror jeg, og du kan ogsaa tabe det. Husker du de gamle
Fortællinger om Naturaanderne, der ikke havde nogen Sjæl,
men fik den, naar et Menneske gav sig hen till dem? Det
er min Theori; du vil synes den er noget fantastisk; men
eg ved at den er sand. Derfor ved jeg ogsaa — tilföjede
han om en Stund — at jeg selv, jeg–-»
»Nu da, du? — Hvad er der mellem dig og din
Hustru? Skilles I ad? For det kan hænde, at du liar Ket, i det
du sagde, at det er gjennem Troskab og Hengivenhed, at
Evigheden vindes.»
»Aa ja, jeg kan jo gjerne sige dig det, nu da vi ere
komne saa dybt ind i Sagerne, og da vi nu taler alvorligt. Ja,
vi skilles mere og mere fra hinanden; hvorfor og hvorledes,
det kan denne Gang være det samme. Men jeg er alligevel
ikke bange; Skylden ligger hos mig, det ved jeg, og derfor kan
jeg ogsaa vinde det igjen. Jeg skal ikke plage hende, ikke
overhænge hende med Tiggeri om at holde af mig og stole paa
mig. Men jeg kan vente, og jeg kan arbejde, arbejde med
mig selv og for hende, saa hun skal föle, det bliver trygt og
kjærligt omkring hende. Jeg skal ikke slippe hende; for det
vilde være det Samme som at slippe mig selv. Og saa
kommer der vel den Dag, om det saa ikke bliver för den sidste
vi ere sammen, at hun föler, at vi dog ikke et Øjeblik have
ophürt at eje hinanden, at vi have levet os saaledes sammen
at hverken Liv eller Död kan skille os, og at hun selv siger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
