Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’368
»Aa, jeg er saa sulten! giv mig en Kartoffel, Moer, en
rigtig stor een.»
~ Ö
Med Ane Grethe paa Skjödet sad jeg paa Dörtrinnet,
pillede den kæmpestore Kartoffel og skar den i smaabitte
Stykker paa en Leertullerken. Jeg pustede, og Vinden tog i
Rögen og förte den bort, medens Barnet greb efter den
indbydende Bet og brændte de smaa Fingre. Ilvor jeg husker
alle disse Ubetydeligheder, som vare de skeete igaar, og
hvor jeg seer det Hele: Solens sidste Straaler, der spillede
saa smukt mellem Granstammerne i det lille Anlaig ligeover-
O O
for os, Katten, der sad sammenkröben paa det röde Led,
beredt til Spring, med sit aarvaagne Øie stivt fæstet paa Offret,
en stakkels lille Fugl. »Nei, dengang skal du narres, Mis,»
jeg foer op og jog den bort.
Blot Fader snart vilde komme, idag varede det ogsaa
saa længe.
Fader var Veimand og kom först hjem henad Aften;
derfor spiste vi saa seent. »Vi spise med de Store,» sagde ban
leende. Men var det ikke hain der kom, langt, langt borte?
jo, jeg kunde skjelne det blanke Skilt paa Hatten.
»Nu kan Du godt rette an, Moer, jeg kan see hain.»
Flæsket blev sat tilside og Saltet rört i Vandgröden. Det
varede dog temmelig længe, för ban kom, og det var ikke
med de sædvanlige ratke Skridt, nei, det löd tungt og
slæbende. Moder og jeg mærkede det Begge og saae
forskrækkede paa hinanden.
»Godaften, Jens, der er da ikke Noget iveien?» spurgte
hun tovende.
Ilan satte Værktöiet fra sig og tog Plads; derpaa bröd
det pludselig ud:
»Gud naade Jer arme Stakler, det er mit Øie!» Han
düie-de Hovedet ned paa Armen, der laae paa Bordet, og stönnede.
»Aa, Faer, det maa Du ikke, mauskee er det ikke
sa-slemt, som Du troer. Var det en Steen?»
»Ja.»
»Herregud i Himlen ogsaa! —Löb, Sidsel, det Bedste Du
kan til Doctoren, löb, Barn.»
Forfærdet og fortumlet flöi jeg bort som en Piil. Folk i
Landsbyen raabte til mig, men jeg rystede blot paa Hovedet
og styrtede videre. Först udenfor Laagen til Doctorens
lille Landsted standsede jeg. Alle Vi"Jaerne vare oplyste;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
