Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
muntre Stemmer blandede med Klirren af Glas lüd ud til
mig.
»Du maa vente lidt, Du,» sagde Stuepigen, »de ere endnu
ved Bordet. Det er et Afskedsgilde for
Generalkrigscom-misairens; de have solgt Elleborg, veed Du vel, og reise nu
til Kjöbenhavn. Nei, jeg tör virkelig ikke forstyrre
Doctoren, men Du skal ikke være bange, for de ere ved
Krand-eekagen, og saa varer det aldrig længe.»
Men for mig varede det længe, det var som en heel
Evighed. Endelig bleve Stolene skudte tilbage; lidt efter aabnedes
Dören til Entreen, og to Damer kom tilsyne. Den ene var
Værtinden, den auden Generalkrigscommisairens unge Kone.
Jeg blev ganske lettet, da jeg saae hende; hun var altid saa
venlig og god imod mig, kaldte mig tidt ind i sin Have, gav
mi" Frugt og Blomster og viste inisj Billedboger. Idet huu
O Ö D C’ ~ O
gik forbi, streifede hendes sorte Silkekjole mig; hun saae
ned og standsede.
»Men er det ikke min egen lille Pige? Jo vist er det
Sidsel. — See, Fru Lund, ligner hun ikke vor tabte Julie?
»Julie var smukkere,» indvendte Fru Lund, »men der
er unegtetelig Noget ved Munden og Øinene, som minder.»
»Ja, i höi Grad. — Du er saa bleg, Du Lille, og seer saa
daarlig ud, er Du syg?»
Medens jeg fortalte den sörgelige Tildragelse, saae hun
opmærksomt paa mig med sine store, mörke Øine. Ilvor
be-drüvet jeg var, slog deres Udtryk inig dog, det var ikke
deel-tagende, snarere tankefuldt, som overveiede hun.
»Hvor mange Södskende ere 1?»
rp
»1 re.»
»Og Din Fader er Veiarbeider?» Ilun klappede min Kind
og saae underlig tilfredsstillet ud.
Doctoren kom nu i sin tykke Overfrakke; han eftersaae
et Etui ined Instrumenter, puttede det i Lommen og satte
Hatten paa.
»Saadan er en Læges Liv,» sagde ban, idet ban hævede
Skuldrene.
»Bliv nu ikke for længe borte, lille Lund.»
»Ikke længere end höist nödvendigt, det kan Du være
vis paa. Og maa jeg saa paa det Indstændigste frabede
mig kold Caffe.»
Han loe muntert.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
