Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’375
de Bedste alligevel. Nu veed man nok, hvordan det gaaer.
Fruen er en rigtig stolt Dame, og hun vil trække Barnet
fra os.»
»Det har ingen Nöd, hun er for stor, vi ere voxede
altfor godt sammen. Havde det været den Lille, men
Sidsel kan vi ikke saadan miste. — Aa Gud, jeg havde dog saa
gjerne talt med Fruen; nu faaer jeg vel sætte mine Tanker
sammen, saa godt jeg kan, og skrive et Par Ord, men först
vil jeg dog see efter Töiet og stryge det röde Forklæde;
hun skulde dog komme lidt ordenlig og pæn. Hvor det var
rart, at vi fik Skoene forsaalede; naar jeg nu kanter dem op,
ere de som nye.»
Medens Moder aabnede Dragkisten, listede jeg ud af Stuen
og derpaa ud af Huset. Det susede for mit Øre og löb rundt
i mit Hoved. O Gud, skulde jeg virkelig herfra. Imorges
havde jeg været saa bedrövet over Fader, men hvad var det mod
dette? Skolemester sagde, at det vilde være en Lettelse for
dem at miste mig, vilde det virkelig, var jeg saa stor en
Byrde, som han meente? Jeg kunde ikke rigtig troe det.
Moder havde nu tændt Lys; det skinnede saa kaldende, saa
trö8tende ud til mig. Ilvornaar skulde jeg see Lys derinde
igjen? Hvordan vilde jeg være tilmode imorgenaften? Jeg
lænede mig op til Rækværket om den gamle Brönd og
hulkede. Hvem skulde nu hente Vand til Moder, hvem skulde
löbe i Byen for hende, hvem skulde gaae det lange Stykke
Vei med Frokosten og den varme Gaffe paa Flasken til
Fader, hvem skulde passe lille Söster, naar Moder sad saa
flittig og spandt?
Den kolde, klamme Efteraarstaage laae tæt og tung
over Egnen; det isnede heelt igjennem mig. Dersom jeg
nu blev syg og döde? Aa, det var nok ikke saa vel!
»Godaften, Sidsel, maa jeg komme til,» det var Thrine
meel sin tomme Spand, »er det eandt, at Du skal til
Kjöbenhavn og være fiin Fröken,» spurgte hun nysgjerrigt, »gid
det var mig!»
»Ja, gid!»
Da jeg kom ind, syede Moder smukke röde Baand i min
Kyse; hun havde lige sprættet dem af sin Kirkehue. Ane
Grethe löb mig jublende imöde, hvor havde jeg dog været?
Nu skulde jeg rigtig lege med hende. Og saa skoede vi
Hest, rede til Mölle og roede til Fiskeskjær lige til Aftens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
