Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’376
maden kom. Fader laae stille og saae paa os. Siden klædte
jeg hende af; hun tog mig oin Halsen, loe og sprang, og
vilde næsten ikke iseng, saa glad var hun; endelig sang jeg
hende dog isövn.
»Du er saa taus, Moer.»
»Der er dog Nok, jeg vilde have sagt og burde sige;
det Barn er saa ungt at sende fra sig, men Vorherre giver
vel Kraft, og hun kommer jo i gode Hænder. — Först og sidst
vil jeg bede Dig være sanddru, oprigtig og sanddru, Sidsel;
har du forseet Dig, saa fordölg det ikke, selv om du skal
döie aldrig det. Du har et fast Sind, Barn, og det kan
fore baade til Ondt og Godt; böi Dig for Vorherre, saa
förer det kun til Godt.»
Hvor det var en underlig Aften, og hvor det var
underligt at ligge i Sengen og vide det var sidste Nat. Jeg
kyssede lille Söster mange Gange og græd mig saa isövn.
Engang vaagnede jeg forskrækket; hvor var jeg? o, Gud
skee Lov, det var jo endnu Hjemmet! Moder sad ved det
röde Bord med en Avis foran sig og et Stykke Papiir paa
Avisen; hun stöttede Hovedet paa den venstre Hand og
tænkte efter; af og til listede en Taare sig nedad Kinden;
hun törrede den bort med Snippen af Forklædet, dyppede
saa Pennen i Blækflasken og skrev videre. Det kostede
hende endeel Besvær kunde man see, hun standsede tidt,
læste igjennem og overveiede.
Hvor hun dog saae god og kjærlig ud, og hvor der var
en Fred over hende og over den lille Stue. Fader sov trygt;
det gamle Bornholmeruhr dikkede lydeligt; Rokken kastede
en underlig lang Skygge heuad Væggen; Lyset faldt lige
paa de smaa Billeder ined de skrigende Farver over
Dragkisten: Ruth samlende Ax og Hamborgs Brand. Alt saae
O O
paa engang saa fremmed og dog saa bekjendt og hjemligt
ud. Naar skulde jeg ligge saaledes igjen, naar, naar?»
Moder vækkede mig tidligt næste Morgen;
Söndags-töiet laae paa en Stol ved Sengen.
»Jeg har pakket en Smule Linned ind i en Bylt til
Dig,» sagde hun, »Fader mecnte rigtignok, det var til ingen
Nytte, men jeg synes dog ikke Du skulde komme ganske
tomhændet. Og saa er her et Brev; Du maa bede Fruen
læse det med Godhed og Overbærenhed; hun kan nok tænke,
hvordan jeg var tilmode, da jeg skrev det. — Drik nu Din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
