Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’377
Caffe, Barn, nei, væk ikke den Lille, lad hende sove,
saalænge hun kan.»
Jeg lagde Skolemesters store Æble ved Siden af Ane
Grethe; det vilde nok kunne tröste hende.
»Kom her hen, Sidsel,» Fader trykkede mig tæt op til
sig, »vær en brav, god Pige og glem aldrig Din Moder.»
»Glem aldrig Vorherre; i lians Bön mödes vi Morgen
og Aften, hver eneste Dag; ikke sandt, Sidsel, det ville vi
aldrig forsömme. Herregud, der er Vognen nok allerede?»
Moder gik ud for at see, om det var den; et Øieblik
efter kom hun tilbage med et fiirdobbelt, langhaaret Shawl
paa Armen.
»Kudsken gav mig dette fra Fruen; den Lille skulde
rigtig pakkes ind i det, havde hun selv sagt. See, hvor
kjærligt hun har tænkt paa Barnet, Jens. Saadan et deiligt Shawl;
Du skal saamænd ikke fryse, Sidsel. — Kys nu Din Fader:
vi tör ikke opholde Manden længere. Her er Töiet og
Brevet, pas godt paa det. — Saa Farvel da i Herrens velsignede
Navn!»
Moder löftede mig op paa Kudskesædet i den store Vogn,
der var ganske belæsset med Kasser og Kofferter, og blev
saa staaende udenfor Dören skyggende for Øinene med
Haanden. Jeg vendte mig heelt om, for at see hende saa længe
som muligt. Aa, nu dreiede Veien, et sidste Glimt af hende,
det lille Huus, Brönden, Haven med Kaalstokkene, og Alt
var forbi. Eensomheden faldt blytung over mig; der sad jeg
med Bylten og Brevet, og det var virkelig blevet Alvor.
Efter tre, fire Timers Kjörsel rullede vi ind i
Kjöbsta-den; jeg havde kun været der een Gang for, og det var den
Dag vi fulgte Erik ombord. Da vare vi ogsaa Alle saa
bedrövede, og det var dog gaaet ham godt alligevel. Mon
O O O O o
de vilde blive lige saa glade hjemme, naar der kom Brev fra
mig, som vi pleiede at blive over hams Breve? O, hvor jeg
skulde skrive tidt! Tanken vendte hele Tiden tilbage til
Hjemmet; jeg frygtede egentlig ikke de nye Forhold, det
Tunge laae kun i Adskillelsen. Da vi holdt udenfor
Hotellet blev jeg dog lidt beklemt og underlig tilmode; Fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
