Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’383
og saae mig ikke; jeg vovede at give ham Brevet. At det
fra det rige Huus gik til det fattige uden Frimærke hvilede
tungt paa mig.
Sex Skilling var ikke lidt for dem hjemme; paa Eriks
Breve stod altid saadan et stort understreget Betalt. Naar
kunde de nu faae Brevet, og naar kunde Svaret naae mig?
Jeg regnede D*g og Time ud, men der kom intet Brev;
Uge gik efter Uge, Maaned efter Maaned, ikke et Ord.
Forholdt de mig mine Breve, var det muligt?
En Formiddag i Marts kom min Pleiefader ind til os;
han holdt et Papiir i Haanden og saae alvorligere ud, end
han pleiede.
»Jeg har faaet en Efterretning, som angaaer Dig,
Cecilie. Du er jo en fornuftig Pige, der ikke vil sörge over,
hvad der ikke kan ændres; Brevet er fra gamle Hansen,
Skolelæreren i Elleby.»
Det sortnede for mine Øine:
»Moder, Moder!»
»Tys, tys, det angaaer ikke hende; det er Din Fader,
Barn. Han var jo svag efter den Ulykke med Benet, eller
hvad det var, saa man kan egentlig ikke kalde det en Sorg.
’ O O O
Den gamle Månd skriver ogsaa:
»Jens Eriksen var kun halvt Menneske, siden den
Historie med Øiet, og Döden var ham som en Befrielse; en.
heftig Typhusfeber rev ham bort uden store Lidelser. For
Enken er det naturligviis en Trost at vide sit ene Barn
for-sörget, hun vil nu lettere.»
Jeg rejste mig op og styrtede ud.
Enken! aa min stakkels Moder, Enken! -— Fader var jo
hos Vorherre, og han var lykkelig, og han var mig nærmere
end för, og han vidste hvordan hans lille Pige havde det;
aa hvor han vist havde ondt af hende! men det med Brevet
vidste han ogsaa nu, og det var ikke rigtigt; Papiret havde
jeg faaet til at tegne paa; det var ikke ærligt at tage det,
inen hvad skulde jeg gjöre!
»Lille Cecilie,» min Pleiemoder gik kjærligt hen til mig,
»græd dog ikke saa heftigt, Du kan ikke taale det.»
»Aa, lad mig være alene, — blot lidt endnu, blot et
Øieblik.»
Jeg græd rigtig ud; i den sidste Tid havde jeg samlet
paa saamange Taarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
