Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
en Alkove, men sad oppe i den fedtede Sopba og talte Pletterne
paa Tapetet.»
»Hvor her er hyggeligt», vedblev hun, og saae sig om med
Velbehag, »det er jo en rigtig lille Monsterstue; intetsteds
mindste Stövgran; Flid og Reenlighed tale fra hver Krog. — Men
jeg vil ikke forstyrre Dem, De skal have Deres Sidsel — det
Navn holder jeg ti Gange mere af, end af Cecilie — for Dem
selv, saalænge som muligt. Vognen er bestilt til Tre; jeg turde
ikke udsætte det længere. — Gud velsigne Dem, Farvel!»
Hun trykkede Moders Haand, nikkede kjærligt til mig, og
gik saa iilsomt bort.
Klokken tolv spiste vi Middagsmad sammen; jeg kjendte
Fade, Potter og Pander. »Det lever Altsammen endnu, Moder!»
»Den, der selv vadsker af, kan nok beholde sit Töi, Barn;
men det seer jo gält ud med Skee; Du har vei reent glemt at
spise med Træskee, Sidsel? — her er ellers din gamle.»
Moder aabnede Dragkisten og viklede min lille gule Skee
ud af et Stykke rödt Papiir; den havde været gjemt som en
Erindring. Fader havde selv skaaret mit Navn paa Skaftet og
ridset en Blomst under det.
»Farvel, Moder, min egen elskede Moder, jeg kommer nok
snart igjen, paa længere Tid, med fuld Tilladelse. — Aa, Moder,
jeg er slet ikke bedrövet.»
»Det er jeg ikke heller, Sidsel; Vor Herre ledsage Dig paa
alle Dine Veie!»
Saa kjörte Tante Julie og jeg den Eftermiddag og hele
næste Dag. Jeg sad i mit stille Sind og önskede jeg kunde
tage lige hjem; Hensigten med Reisen var jo opnaaet, men det
gik naturligviis ikke an.
Opholdet paa Herregaarden staaer paa eengang forvirret og
fornöieligt for min Erindring: Den gamle röde Gaard med sine
store, hyggelige, velopvarmede Værelser; Haven, med de utallige
Frugttræer, hvor der blev samlet op og plukket ned fra
Morgen til Aften. Der var en Knækken Nödder og en Spisen
Pærer jeg ikke kan beskrive. Tante Julie, hendes Månd og alle
syv Born kappedes om at overöse den Fremmede med Velvillie,
jeg blev formelig baaret paa Hænderne, men Længslen stod
alligevel til Hjemmet.
Omtrent otte Dage efter vor Ankomst, fik jeg Brev fra
min Pleiemoder. Fader havde faaet sin Podagra igjen og var
ualmindelig lidende; ellers stod Alt ved det Gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
