Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
15. I Havn efter Storm,
(Klaksvig paa Færøerne, 27de Okt. 1867.)
Saae Du Atlanterets rygende Skum
Stige paa Brændingens Vover?
Saae Du, hvorledes, fra Stormast til Rum,
Søerne styrted henover
Skibet, det Værk af en Menneskehaand,
Født af en skabende Menneskeaand.
Ja, det var Storm! I den bælgmørke Nat,
Skilt kun fra Død ved en Planke,
Følte jeg Livets velsignede Skat,
Tifold i Hjertet at banke,
Følte jeg, trods Elementernes Magt,
Aandens af dem uafhængige Pagt.
Kastet omkring som en flyvende Bolt,
Skibet sin Retning dog kjendte,
Rolig Compasset den Styrende holdt.
Blikket mod Norden han vendte;
Der stod en Stjerne saa blank og saa klar:
Nordstjernen Haab til de Tvivlende bar.
Kjender Du, hvad det vil sige: En Havn,
Efter en Nat i det vilde
Oprørte Hav, midt i Rædselens Favn,
Mens Elementerne spille
Dødningemarschen paa Takkel og Toug,
Knækkede Stormast og kjølvendte Boug?
Billed af Frelsen i yderste Nød,
Takket, velsignet Du være!
Her kan vi trygt mellem Fjeldenes Skjød,
Give den Høieste Ære.
Søndag det er, jeg en Klokke har hørt:
Tak, o min Gud, at i Havn vi blev ført!
Benedicte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
