Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
nedictes hand, införa honom i det isländska hem- och
familje-lifvets alla egendomliga förhållanden.
Men då nu allt detta icke låter sig göra, få vi inskränka oss
till en enda natt — en midsommarvaka i Thingvalla kyrka—vid
Benedictes sida:
»Døren aabnes til den lille Kirke,» berättar förf:n. »Det
forekommer mig, at der slaar mig en klam Liigiugt imøde. Det er
naturligviis Indbildning. De islandske Kirker bruges paa denne
Aarstid alt for meget til at huse indeklemt Luft.
Men det hjælper ikke. Indbildningen er ogsaa en Potentat, ja
en Tyran, naar den kan komme til. Alt dreier og vender sig
omkring for mit Øie . . .
»Yil De ikke tage det tunge, vaade Bideskjørt af,» spørger den
elskværdige Thorun .... »Kom nu, Kjære, det er blot den første
Dag, at man bliver træt. . .»
»Jeg vilde . . . Jeg vilde gjerne ud i den friske Luft. Her er
«aa qvalmt.»
Men der er ikke længere Tale om, at den friske Luft kan
hjælpe. Naturen hjælper sig selv med en dyb Afmagt.
»Hverning liter Ydur,» lyder det om mig fra alle Kanter, da
jeg, efter en lang Udflugt i de os ubekjendte Begioner, atter aabner
Øinene i den lille Kirke.
»Hvorfor mon jeg ligger i en Kirke? Der lægger man jo ellers
kun de Døde.» Det er den første Tanke, der baner sig Vei gjennem
mit feberhede Hoved.
Det fremmede Tungemaal klinger haardt i mine Øren, og jeg
søger forgjæves at orientere mig i den mig ubekjendte Omgivelse.
Hvorfor og hvorledes er jeg kommen i den?
»Er De syg?» spørger C.
»Nei,» faaer jeg endelig med Nød og neppe frem. »Kun lidt
træt. Jeg vil see at sove. Mange tak.»
»Skal jeg vaage hos Dem?» spørger Groa.
»Nei, tusind Tak, jeg er ganske vei. God Nat.» Og for at
berolige al kjærlig Ængstelse, lader jeg, som om jeg sov.
Der bliver stille i den lille Kirke. Alle sove undtagen jeg,
der gjør forgjæves Forsøg paa at følge det givne Exempel. Det er
umuligt.
Der er, som alt oftere bemærket, ingen Forskjel paa Dag og
Nat i den korte islandske Sommer. Men Begnen, der uafbrudt
pidsker paa Kirkens Yinduer, frembringer, ikke blot en dæmpet, men
ogsaa en usikker og sittrende Belysning, og det er i denne, at
jeg-begynder at undersøge mit første islandske Natteherberg.
Der staar det lille Altar, med de hellige Kar. Præstens
Altar-bog ligger derpaa; hans Messehagel ved Siden af. Det er Natten
mellem Mandag og Tirsdag. Alt seer ud, som om
Søndagsgudstjenesten lige var endt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>