Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
efter hendes ægteskab gick der lang tid hen, inden hun atter greb
pennen.
Hendes månd var tilligemed Kellgren udgiver af
"Stockholms-Posten". Poesi og æstetik udgjorde den væsenligaste del af
bladets indhold, begge dele naturligvis, som man måtte vænte under
Kellgrens ledelse, i bedste overensstemmelse med hof- og
akademismagen. Det vakte derfor ikke liden overraskelse, da der med
ét begyndte tid efter anden at fremkomme små digte, friske og
muntre toner, som man först undredes over og snart beundrede.
Der var små idyller, livsbilleder, tegnede med ynde og skæmt,
der var overgivne sange, og endelig var der en satire, som med
dygtighed, lune og træffende fremstilling ramte mange af samfundets
svage sider. Disse smådigte fremkom anonyme; man var i höj
grad nysgærrig efter at vide, hvem denne forfatter var, der ved
sine frembringelser skabte en ny digtart, blev yndet af höje og
låve og hvis sange snart hørtes på alles læber. Man gættede på
de bekendteste navne, endog Kellgren måtte holde for. Det kunde
imidlertid ikke vedblivende holdes skjult, at forfatteren var fru
Lenngren, der ikke længer havde kunnet bekæmpe sin
frembring-elseslyst; poesien hos hende måtte frem, glimtvis banede den sig
vej, og var hun för ved sine oversættelser bleven bekendt, så
gjorde hendes digte hende nu berömt.
Skönt hun nu ikke havde nogen ydre, tvingende årsag til
sin fremtræden, må man dog ingenlunde tro, at fru Lenngren
skulde have ændret anskuelse om, hvorvidt kvinden burde give
sig af med at være forfatter; tværtimod, med en elskværdig
naivitet glemde hun, når sådant kom på tale, sit eget eksempel og
bekæmpede slig tilböjelighed af alle kræfter. Ligesålidt nu som
tidligere vilde hun finde sig i at høre sine digte fremhævede og
roste; kom hun iblandt fremmede, mente hun bedst at kunne
"skjule sig" ved at søge damernes selskab, og med disse drejede
hendes samtale sig da altid om køkkenet, barnekammeret og
møbelmoden eller, når det gik meget höjt, om operaen. "Pa,
hendes værelse sås aldrig en bog, aldrig et skrivetöj; neppe nok
af dem, der hørte til hendes nærmeste omgivelser, blev hun set
med pen i hånden."
Uden at søge nogens venskab, endog med en viss
tilböjelighed til ensomhed, havde hun vundet hengivelse hos ikke få af sin
samtids begavede mænd og disse anså det for en stor ære at
kunne henregne sig til hendes venners strengt udvalgte kreds.
Det lenngrenske hus blev således ved hende et samlingssted for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
