Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
tidens skönånder. Det iiterære selskab "Pro Sensu Commune"
samledes om hendes bord o g et andet "Utile Dulci", der skyldte
en tidligere mærkelig dame, fru Nordenflycht, sin tilværelse, satte
hende blandt sine medlemmer.
I disse omgivelser var fru Lenngren en ganske anden end
blandt fremmede. Her udfoldede hun hele sin naturlige livlighed,
lod sit satiriske lune have frit spil og bidrog ved sine trænende
åndrige bemærkninger til at øge samtalens værd. Intet under da,
at Gustav Fredrik Gyllenborg i sin "Ode till fru Lenngren"
mindes disse sammenkomster som
"stunder af mitt lif, dà ledsnad ohänd, var’.
Hun deltog med liv i forefaldende disputer og kunde endog blive
ivrig ved modstand; i slige tilfælde vidste hun gærne at afgöre
kampen till sin fordel ved et kort, bestemt udtryk, undertiden
fulgt af en bidende bemærkning; dets virkning forøgedes da ved
den beskedne måde, hvorpå hun søgte at undgå skinnet af at være
den afgörende. Hvor ofte og hvor gærne hun end svang satirens
svøbe, og hvor sikkert hun end altid vidste at træffe, søgte hun
dog bestandig at undgå at såre nogen derved. När hun i et enkelt
tilfælde sigtede til bestemte personer, var det det störste bevis
på fortrolighed, når hun gjorde nogen bekendt med, hvem hun
mente.
Bagtalelsen, der altid hjemsøger den, der hæver sig over det
almindelige, undlod heller ikke at søge at nedsætte hende, men
hun var rustet mod dens angreb. "Delande det ödet med
åtskilliga af hennes samtida stora författare att klandras,"
bemærker Nils von Rosenstein, én af hendes omgangsvenner, "var
hennes enda vapen emot klandret, hennes enda hämnd ett fint
skämt och ett småleende. Hennes ögon hade då ett uttryck, som
ingen kan glömma, som sett det. Men vid minsta tecken på
bifall nedslogos dessa ögon, och hon tycktes likasom vilja säga: har
jag sagt något, som förtjent beröm?"
Fru Lenngrens hjem var hyggeligt og venligt, "et arnested
for den gode smag", hertil bidrog betydeligt hendes
husholdersketalenter; hun var fra sine forældres hus vant til at bringe det
mest mulige ud af lidet, og hun var stadig på færde i køkkenet,
der lå ved siden ad indgangen til salen. En af de "ægte" digtere,
Wallmark, bekendt bl. a. ved sit poëin "Handen", der af akademiet
blev udgivet ined oplysende planscher (!), sendte hyppig poetiske
bidrag och recensioner ind til Stockholms-Posten og afleverede
dem da hos Lenngren. Når denne ikke var hjemme, gik Wall-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
