Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Men med hvem skal vi da jævnføre Runebergs nærmeste
efterfølger, tronarvingen i det finsk-svenske skalderige, bain, hvem
våre tanker særlig skal sysle med på disse blade: Zacharias
Topelius? — Det sidste spörsmål torde måske varde vanskeligst at
løse; det benstilles med de foregående til færmtideus granskning.
Tydeligt er det, at ligesom der udvikler sig en særlig norsk
literatur, istædenfor en norsk-dansk, således udvikler der sig også
en særlig finsk. Men jo flere friske blade, disse to grene udfalder,
des klarere skal det også vise sig, at de suger sin næring af
ulige jordbund. Ojeblikket synes vel tildels at modsige denne
påstand; men den kyndige urtegårdsmand vil have let ved at
forudsige indflydelsen af den omplantning, som har fundet stæd.
Jo mer den norske gren suger næring af egen grund, den samme,
hvori også den svenske og danske våkser, des mer vil den komme
til at ligne disse, eller rettere: de vil alle tre blive mer nordiske.
Den finsk-svenske gren vil derimod blive mer og mer finsk; det
er så naturens orden. Det mærkes endnu næppe på språget, men
des mer på ånden. Deri ligger uligheden.
Skönt Topelius klæder sine tanker og husyiier i svensk
drägt, så er ånden dog umiskændelig mer finsk end svensk.
Han liar også lige fra sin fødselsstund tilhørt Finland alene;
Runeberg derimod var født inden skilsmissen fra Sverige. Det
følger dog af sig selv, at hin som denne med kærlighed mindes
det gamle moderlige; bægges værker vidner jo höjt derom.
At ånden er finsk hos Topelius*), vil sige, at der går samme
grundstemning gennem hans skaldskab som igennom selve den
finske folkeånd og den deraf udsprungne folkelige digtning. »Den
finske harpe er töruret af onde dage og strængene snote af
sorger» (Kalevala). Og den første af Topelius’ »Sånger» börjer
således:
»Så är sagan nu om sången,
så det ädla Suomifolket.
så den vise barden säger:
") Topelius ydre liv foreter intet,videre usædvanligt. Han blev fadt den y
1818 i Nykarleby; mistede, kun 3 år gammel, sin fader, som var
»provincialläkare»; lik sin furste undervisning og opdragelse i hjemmet; kom 14 år
gammel til Helsingfors; hode hos Runeberg; blev enskilt vejledet til sin
studentprøve, som han log i en alder af 15 år; studerede i de følgende 7 år
ved universitetet; tilbragte hvær sommer hos sin gamle moder i Nykarleby;
blev 1840 til. magister; giftede sig 1845 med Emilie Marie Lindqvist, datter
af en storhandler i hans fødebygd; udgav i nogle år, indtil 1847,
Helsingfors Tidning; lever for tiden som professor vid universitetet i Helsingfors.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
