Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Undere til Danmarks Frelse, hvormeget den saa ligger dem paa
Hjerte, fordi det overhovedet falder dem svært at troe paa Undere.
Jag vil heller ikke paastaae, at det altid falder mig saa let, men det
bliver lettere, hver Gang det klares for os, at hvis der ikke
tidligere var skeet Undere til Danmarks Frelse, saa var Danmark
forgaaet for længe siden.»
Ett sådant folkeligt underverk till fäderneslandets frälsning,
modersmålets befrielse och folkandens väckande var just Holberg,
och det ehuru han sjelf var en lärd man och kanske just derför
hade svårt att tro på under.
»Naar jag kalder Holberg et Under», fortfar förfm och
öfvergår derpå till sitt egentliga ämne, »saa mener jeg ikke blot, at
han var ualmindelig i sin Tid og i sit Folk; nej det er intet
Under, at der paa en Rosenbusk er en Rose, som er fuldere og
smukkere end alle de andre. Det er intet Under, at et Træ bærer
Blade, eller at Mælk sætter Flöde; men naar et Kosteskaft
skyder Blade, eller Vand sætter Fløde, saa kalde vi det et Under,
fordi Forudsætningerne mangle. Saaledes gaaer det vel aldrig i
Historien, at Forudsætningerne heelt mangle, men de kan være
saa dybt gjemte, at man har svært ved at finde dem. Og det
er netop Tilfældet med Holberg; vi kan ikke sammenligne hans
Digterværker med den Tid, hvori de koin frem, uden att vi
undrende maa spörge: hvorfra kom de? Der havde jo vel, som jeg
tidligere omtalte, været Skjaldskab i Danmark fra Arildstid, men
Holberg kjendte kun lidet dertil, og det han kjendte f. Ex. af
Kæmpeviserne, agtede han for Snavs. Han kjendte vel godt
baade de gode græske og romerske Komedier og tillige de
italienske og franske fra den nyere Tid, og han havde naturligviis
lært saa meget af dem, som man kan lære af de Fremmede, men
det han kom frem med, det var en heel ny Verden, som slet ikke
var græsk eller romersk eller fransk, men ravdansk, uagtet han
selv var en Normand. Men dertil kommer, at Holbergs
Digtervirksomhed kom bag paa ham selv, ogsaa som et Under for ham.
Han havde i sin Ungdom gjort nogle forvovne Udenlandsrejser
med et Par Skilling i Lommen, først til Holland, siden til
England, senere kom han ogsaa til Frankrig og Italien (ban gik
altid uden om Tydskland, undtagen da han kom der som Hovmester
for en rig Mands Son), og han havde ganske vist seet sig rigtig
godt om paa disse Rejser, som vi kan mærke af hans egen
morsomme Beskrivelse af dem; men det var dog nærmest
Bibliothe-kerne, han besøgte; hans Formaal var at blive en lærd Månd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
