Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Hau var allerede bleven Professor og 35—36 Aar gammel, for
han selv anede, at han var Digter, men saa kom paa een Gang
»Peder Paars» og i faa Aar alle hans bedste Komedier.
Hvorfra kom de da? Ja jeg kan kun svare: fra Nordens
Aand. Det var den, der koin over Holberg. Og synes man ikke
om det Svar, saa vil jeg bemærke, at enhver, som har haft et
beaandet Øjeblik, han veed ogsaa, at der er noget underfuldt deri,
at saa det kan komme frem hos os, som vi slet ikke anede for
at vi bar i os, ja saa kan vi bagefter selv undre os over, at hvad
vi dengang talte eller skrev var rigere og dybere, end vi i
Øjeblikket vidste. Den Aand, som aabenbarer sig gjennem de
folkelige Digtere, det er Folkeaanden, og gjennem dem kommer
saaledes frem, hvad den bærer i sig, og altsaa hvor rigt det Folk,
som de tilhore, i Grunden er. Og saaledes bred Nordens Aand
igjennem hos Holberg, og man maa vel undre sig over, at den,
der steg paa Falkevinger i Sky i Oldtidens Gudedrømme, og i
Kæmpeviserne slog som Nattergalen i Bøgelunden, at den nu
fremtraadte som en skalkagtig Nisse, der vendte op og ned paa alt i
denne bagvendte Verden. Men det er, fordi Nordens Aand er saa
rig, saa at den ogsaa har Vaaben mod de Fjender, hvem Sværd
ikke bide paa, men sotn kun kau slaaes ihjel med en sund Latter.
Ja saadanne Fjender har vi, thi det er alle Spøgelser, om hvem
det jo gjælder, at naar vi blot kan lee ad dem, saa har de tabt
Magten over os og kan ikke kyse os længer.
Der er imidlertid ikke faa, især blandt Kvinderne, som er
utilbøjelige til at betragte saadan en Komedieskriver som en
Digter; de synes, at der til en rigtig Digter hører noget
Sværmende og Drømmende. Og det havde Holberg ganske vist kun
grumme lidt af, og naar mange Kvinder ikke vil indrømme ham
den Ære, som tilkommer ham, saa er det i visse Maader ikke
ganske ufortjent. Thi han indrømmede heller ikke Kvinderne den
Ære, som tilkommer dem. Han har selv fortalt, at da han som
Huuslærer opholdt sig i Christianssand, saa morede han sig med
at bevise, at Fruentimmerne ikke var rigtige Mennesker. Og
skjøndt han siden, efter sin egen Erklæring, med Fornøjelse tog
det tilbake, saa meente han dog nok i Grunden lidt af det, og
havde i al Fald ualmindelig ringe Sands for kvindelig Ynde og
alt det, som er Kvindernes Styrke. Derfor blev Holberg selv
Pebersvend og kunde ikke engång forsvare det med en Smule
ulykkelig Kjærlighed, og derfor er lians Elskerinder kun lidet
yndige, og det Elskværdigste hos hans Kvindefigurer er Kammer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>