- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tolfte årgången. 1870 /
175

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pige-Fiffigheden. Holberg var overhovedet en tor Månd, der
hverken kjendte til ømme Følelser eller dybe Længsler; han havde
ingen vid Synskreds, men saae, som de Kortsynede pleje,
udmærket godt nærved. Han var ikke følesløs, han elskede sit
Fædreland, og han elskede Sandheden; han hadede alt hvad der
var opskruet og usandt. I Forhold til Christendommen var hau
Fritænker, men den Skikkelse deraf, som traadte ham kraftigst
imøde, var ogsaa den tydske Pietisme, der vilde knuse det
Menneskelige for at gjøre folk til Christne, og det var et Vidnesbyrd
om hans nordiske Sundhed, at han ikke kunde finde sig deri, men
tvertimod udtalte, at man maa blive Menneske, før man kan blive
Christen. Derfor var det, at han utrættelig gjennem et langt Liv
arbejdede paa at gjøre sit Folk til Mennesker, og han var en
udmærket Skolemester i sin Tid, der ikke skrev tørt og kjedeligt,
som hans lærde Kolleger, men gjorde alt morsomt, hvad han rørte
ved, saa at hans historiske Skrifter kom i alles Ilænder. Men
det var ikke dem, hvori han viste sig som et Vidunder, nej det
var han kun i den korte Tid, da Aanden var over ham og
indgav ham de komiske Digterværker.

Ja der viser han sig som den Store, der paa sin egen
Grund ingen Overmand har paa den vide Jord. Og for at hævde
ham den Plads, er det ikke nok at minde Dem om, at han hører
hjemme i Forstandstiden, men jeg maa ogsaa gjøre Dem
opmærksomme paa, at der indenfor hvert af de tre Hovedafsnit, jeg talte
om, baade i Folkets Liv og Sang kan paavises en Tredeling.
Saaledes er der, for at nævne Middelalderen som Følelsestiden,
igjen i den en Tid, hvori Indbildningskraften, og atter en anden,
hvori Forstanden er stærkere fremtrædende. Ja den Tredeling
kan vi ogsaa paavise i vor Folkesang fra Middelalderen, Selet flt
de saakaldte egentlige Kæmpeviser er stærkt fantastiske, medens
de historiske Viser og Elskovssangene er rene Følelsesdigte, og
atter Forstanden træder stærkere frem i de komiske Viser. Og
saaledes kan vi da ogsaa i den nyere Digtekunst, i den egentlige
Kunstdigtning, hvori Forstanden altid staaer for Styret, tale om
Digtere, som fortrinsviis er Fantasi- eller Følelses- eller
Forstands-digtere. I vor Digtekunsts Historie er der den Mærkelighed, at
den begynder med Forstandsdigteren Holberg; saa faaer den
svulmende Følelse Luft i Evald, og endelig hæver Indbildningskraften
sig paa sine Falkevinger med Adam Øehlenschlæger.

Ja det er egentlig den bagvendte Verden, det er at begynde
som en gammel Månd og ende sora en Yngling, men det er, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1870/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free