Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
jeg siden skal komme til at tale om, saare trosteligt for vore
Fremtidsudsigter, og vi kan godt förstaae, at det her i Danmark
netop maatte være saaledes. Thi her var jo ved de tydske
Regjeringer og den hele tydsk-latiuske Universitetsdannelse kommen et
tykt Lag Støv over all det Oprindelige, saa at det næsten var
kvalt derunder, og naar alvorlige Mænd, som Vedel og Peder
Syv, prøvede paa at hæve de gamle Skatte af det Muld, hvori
de vare gjemte, saa blev det næsten kun til deres egen Fornøjelse;
der hørte stærkere Lunger til at blæse det bort, end de havde.
Det, der trængtes først og fremmest til, det var ikke en smeltende
og svulmende Sang i de gamle Toner, titi der var ingen Øren til
at høre den, nej det var et Par gode Lunger til at blæse Støvet
bort, og dem havde Holberg, da Aanden kom over ham. Og saa
blæste han, saa det gik, som det gaaer i Jylland, naar
Vestenvinden har faaet fat i Klitterne, thi saa kan man efter saadan
en Storm slet ikke kjende, hvorledes der har seet ud før. Ja
Holberg blæste, saa det fremmede Støv røg til alle Sider, og kom
ikke derved det Dybere i Folket frem, saa kom i alt Fald den
opdyngede Spidsborgerlighed og de indsmuglede Unoder saameget
ud af Låve, at det Menneskelige igjen kunde faae Luft.
De Fremmede de meente at volde hende Sorg,
De bød hende Trældom i hendes egen Borg,
Men just som de meente, hun var i Baand og Bast,
Da lo hun saa hjertelig, at alle Lænker brast.
Saaledes hedder det i Lembckes smukke Sang netop om
Holberg, thi Modersmaalet og det danske Folk, det var bleven
den syge Prindsesse i Eventyret, som ikke kunde helbredes, uden
hun kom til at lee. Og Holberg var Eventyrets Helt, han som
af Aanden havde faaet Gaven til at holde alle de Skikkelser
han mødte paa sin Vej, fast og fore dem med sig. Og då saa
Prindsessen fik dem at see, som han havde taget dem lige ud af
deres daglige Syssel og daglige Daarskab, saa brast hun i Latter,
og saa var hun helbredet.
Naar jag kalder Holberg en Forstandsdigter, saa mener jeg
jo ikke, at han som Digter var en tør Regnemester; nej saa tør
han var selv, hans Pen var aldrig tør, og i sine Digtninger viste
han ganske vist baade en levende Fantasi og en kraftig Følelse.
Den blotte Forstand skaber den kolde Satire, men det er den
digteriske Indbildningskraft, som giver Holberg Evne til at
fremstille levende Billeder, og det er hans poetiske Følelse, som ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
