Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der ligger en Qvinde for liendes Fod,
Med Hovedet støttet til Sølvpoplens Rod.
Der ligger en Qvinde paa snedæktu Jord,
I liendes Skjød er et nyfødt Nor.
Men Livet er flygtet fra Moderens Bryst,
Han har ei til Velkomst sin Spæde kyst.
Hun har ikke takket Gud for den Skat,
Huu har for evig sagt Dødens Godnat,
Til Glædens og Sinerternes rige Væld —
O Frelsernaade, annam liendes Sjsel!
2.
Og der blev sendt Bud, og der holdtes Forhør,
Men rent forgjævea man Spørgsmaal gjør.
Og Gisninger hørtes der hist og her,
Men ikkuu sig selv man gjorde Besvær.
Tlii Døden det Privilegium har
At holde liver jordisk Spørger for Nar.
Der hjälp ei Justits, hverkeu (jern eller nær,
Og Sladderen selv maatte strække Gevær.
Hun havde ei spurgt! I Herrens Navn
Tog hun den Spæde strax i sin Favn,
Og bar liam ind i sit stille Pauluu:
Han skulde ei jordes i Sneens Dun!
Hun kalder paa Pigen, saa selsom i Hu:
«Staa op, Kirstine, og lijælp mig nu!
«Et lidet Barn har Storken os bragt,
«Foruden Gebyr og Keisefragt.»
««Men, kjære Frøken — förbarme sig Gud!
««Det Barn man da sættes paa Sognet ud.»»
«Nei, Sognet liar nok af fattige Sraaa,
«Som vrangvillig Hjælp det ycle maa.
«Det Barn er nu mit, Gud har det befalt,
«Og jeg maa tie, naar Han har talt.»
Fra Beltet sit Nøgleknippe hun drog,
Sit blødeste Linncd fra Skabet hun tog,
Og Børnetøiet blev lavet i Hast,
Det blev ikke syt, det blev viklet fast.
Saa liented hun Mælk og Sukker og Vand,
Og maded saa smaat den lille Månd.
Til Vugge hun gav hain sin egen Arm,
Der livilte han blødt og sikker og varm. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
