Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun havde ei gyiiget Barn paa Fang,
Hun havde ei liynnet Vuggesang.
Ad andre Veie var hun bleven ledt,
Til strengere Pligter hidtil udset.
Nu vugger og visser hun Dag og Nat,
Hun kalder den Lille sin dyreste Skat,
Og Livet blomstrer med vaarlig Glands:
Det er ei en Fata-Morgana-Dands!
Nei, det er en Lykke saa stor og rig,
I den er ei mindste Men eller Svig,
I den har sig llimmerigs üør opladt
Med Juleglæde hver evige Nat.
3.
Saa smykked hun ham i det hvideste Lin,
Og gjorde til Daaben sin Gudsøn lin.
Hun vikled ham iud i deu Kappe blaa,
Guds Eugle bad huu Fadder at staa.
Hun bar hain til Kirken i egen Favn,
Hun gav ham et deiligt nordisk Navn,
Og frydede sig ved at vide forvist:
Nu er han indskreveu til Jesurn Christ;
Nu har han en Iljælper i hver en Nød,
Endskjøndt hans stakkels Moder er død! —
Men Landsbyen rent i Harnisk kom,
Da den Historie bäres om:
"Den gamle Frøken liar taget en Dreng,
«Hun lægger hain i sin egen Seng.
«Hun gjør sig til Baruepige for hain,
«Og føler c ml ikke den ringeste Skam.
"Gud veed, hvad Endeu skal blive derpaa,
«Vist lidt forstyrret huu være maa!
«Tænk hare: Hun passer ham Nat og Dag! —
«Det er dog en høist besynderlig Sag.
«Og hvis hun nu dør. er vi ligenær,
"Saa bliver det Barn vort Sogn til Besvær,
»Maaske mau ellers var bleven ham qvit —
«Det glemte hun nok, da hun gik saa vidt.»
Saa væved de op og saa væved de ned,
Men ei de fiorstyrrede hendes Fred.
Hun lod dem snakke, hirn liuskede paa,
At Snak og Vrøvl vil med Tiden forgaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
