Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.187
der de usleste Fordomme og de latterligste Hensyn; med de
absurdeste Ideer, de skjæveste Lærdomme har man sögt at töile
og forkvakle liendes naturlige Fölelser. Og derför mener E. C.,
at man aldrig bland dannede Kvinder finder hin Fölelsernes
Umiddeihed og Aabenhed, som er Natur. Sin Modstanders
Mening om, hvorfor Kvinden er skabt svag, kan hun ikke
bi-falde; th i hun tror netop, at Kvindens Opofrelser ere Beviser
for liendes S.jælsstyrke, og hun mener, at Kvinden kan liave
tusinde Anledninger til at vise Selvopofrelse, Inderlighed og
llengivenhed, uden at hun derför behöver at underordne sig
Manden. Derpaa kaster hun et Blik paa Ægteskaberne,
saa-ledes som de efter liendes Mening nu ere, og finder da, at
Slaveriet ikke er afskaffet, men herrsker despotisk i enliver
Fa-milie. Og nu fölger en Skildring af en Hustyran og alle de
bitre Lidelser, han foraarsager, fordi han siger, at han er
Herre; han bringer de Penge, hvoraf Familien lever. Og E. C.
betragter ikke et saadant Exempel som enkeltstaaende — nei,
hun regner i Tusindvis de ulykkelige Familier, livis Ulykke kun
ligger deri, at Manden niisbruger sin Magt. Men Kvindens
Emancipation vilde liolde Mandens Raahed og Brutalitet
inden-for de rette Skrankor. Stillede Samfundsloveiie heiide ved hans
Side, da vovede lian ikke længer at mishandle hende, da havde
hun Loven til Beskytter og Straffer. Det, at hun kunde leve
uafhængig, naar hun selv foretrak det, vilde here ham höiere
at skatte Storheden i den Opofrelse, hun viste lige over for
ham; og da behövede hun jo paa den anden Side heller aldrig
at gifte sig for at blive forsörget. Emancipationen kunde ikke
gjöre nogen Förändring deri, at Moderen var den, som fredede
om Barnet, ialfäld i det förste Aar; thi man behövede ikke at
frygte for, at den i liendes Oine skulde forringe Störreisen og
Betydningen af dette liendes Kald; men naar Dötrene vare gifte
og Sönnerne borte fra Hjemmet — eller hun var bleven Enke
— da kom Tiden for hende til at træde ind i en större
Virke-kreds, naar hun havde Evner og fölte Träng dertil. Verden
har ikke saa stor Överflöd paa dygtige Krafter, paa store
Aan-der, mener E. C., at den har Raad til at bortvise Halvparten
af Menneskeslægten, og hun tvifler ikke paa, at Seier vil krone
Emancipationens Sag, uagtet den, lig alle andre store Fremskridt,
mödes med Haan, Foragt og den lieftigeste Modstand, og hun
slutter, idet hun med Glæde ser lien til Amerika, dette
Frihedens Eldorado, hvor Theorien er begyndt att gjennemföres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
