Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
paa nogle af de Tilbud, vi havde stridt om, og som jeg havde
forkastet, og for at dække sine Tab havde han senere
speku-leret vildere og vildere. Men nu kunde det neppe iænger skjutes,
skrev han, og han maatte tage Flugten, fordi ban ikke vovede
at træde den Ven under Oine, over hvem han havde bragt
Skam og Ulykke. Men Skam er der dog ikke bragt over vort
ærlige Navn, Moder", fortsatte han med liævet Stemme, idet
han rettede sig iveiret, og det ham för saa eiendommelige stolte
Udtryk viste sig i hans Træk. "Ingen er bleven ruineret, ingen
bedraget uden jeg — takket være hint sidste Foretagende, hvis
Udfald han enduu ikke kjendte. Fra det Öieblik, Slaget var
faldet, vare alle mine Bestræbelser heuvendte paa at opnaa
dette Resultat. Derover grublede jeg i de länge Nætter paa
mit sövnlöse Leie, derpaa arbeidede jeg om Dagen, og da
Ulyk-ken blev bekjendt, stod jeg væbnet til at möde den, havde bragt
alt i Orden og vidste, at jeg kunde betale enliver sit. Men selv
var jeg ödelagt — böiet til Jorden — sönderknust. Saasnart
Kampen var förbi, sänk jeg sammen, kuet af den Feber, som
sneg sig om i mine Aarer og sugede Marven af mine Ben. Den
stærke, nidkjære Gud vilde vise mig, at jeg var Stöv — i samme
Stund, som jeg havde naaet det, hvortil jeg havde sat mit
Hjerte og min Hu, og som jeg i länge Aar havde arbeidet og
stræbt for, rev han det ätter bort fra mig, og saa tog han mit
Mod og mit Haab og tilsidst min Kraft og min Sundhed, saa
jeg intet — intet har tilbage uden at lægge mig ned og dö."
Moderens Hjerte bævede ved hans Ord; hun forsögte at
tale kjærlig og tröstefuldt til ham; men han syntes neppe at
liöre hende og vedblev kun at forfölge sine egne Tanker, dog
efterhaanden paa en mere forvirret og usammenhængende Maade,
og först da Helga og den gamle Pige traadte ind, taug han,
som havde han endnu Besindelse nok til at paalægge sig Tvang
i deres Nærværelse. Hans Kammer var nu i Orden, og medens
Moderen hjälp ham at komme tilsengs, bad hun i den dybeste
Ångst: "O Herre, tag ham ikke bort, för hans Sind er böiet,
og han har grebet Frelsen i Jesu Christo."
Det varede ikke længe, för Doktoren indfandt sig, og han
erklærede, at lleidar maatte boldes fuldkommen rolig, fordi en
alvorlig Nervefeher var i Anmarsch. Den udeblev heller ikke,
og Nætter og Dage vaagede den trofaste Moder ved Sygesengen,
medens Sönnen i vilde Fantasier kastede sig frem og tilbage
paa Leiet. Næsten altid var det den samme Gjenstand, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
